Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Konge trods sine Fjender, og at hun skulde
faa ham salvet. :
Kaptajnen blev helt forbavset og var bange
for, at der var noget Djævelskab med i Spillet.
Han spurgte Sognepræsten til Raads, og denne
var upaatvivlelig af samme Mening. Hun havde
ikke talt med nogen Kirkens Mand om de
Aabenbarelser, hun havde haft. Han bredte sin
Messehagel ud og besvor Jeanne at gaa sin
Vej, hvis hun var en af den onde Aands
Udsendinge.
Men Folket tvivlede ikke; det var ude af
sig selv af Beundring. Alle Vegne fra kom
man for at se hende. For at prøve hende
sagde en Adelsmand til hende: »Kongen skal
altsaa jages væk, og viskal være Englændere ?«
For ham beklagede hun sig over Beaudricourts
Vægring. »Og dog« — sagde hun — »maa
jeg för Midfaste staa for Kongen, om jeg saa
skal slide mine Ben af op til Knæene for at
naa derhen. Ingen i Verden, hverken Konger
eller Hertuger eller Kongen af Skotlands Datter
kan tage Riget fra ham; jeg er den eneste, der
kan hjælpe ham, sköndt jeg hellere bley hjemme
og sad og spandt ved Siden af min kære
Moder; alt det andet er ikke noget, der ligger for
mig; men jeg maa af Sted, maa udrette det,
fordi Herren vil det saaledes.« — »Og hvem
er din Herre?« — »Det er Gud!«
Adelsmanden blev rørt og lovede hende ved sin Ære og
med Haandslag, at han med Guds Hjælp vilde
Jeanne d’Arce. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
