Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
hen til Mestermanden og overgav hende til ham
med de Ord: »Gör din Pligt!« Dette
Soldaternes Raseri vakte almindelig Afsky; flere
af de tilstedeværende, ja selv af Dommerne løb
deres Vej for ikke at se mere.
Da hun befandt sig nede paa Pladsen
mellem disse Englændere, som lagde Haand paa
hende, blegnede det skrøbelige Legeme, og
hendes menneskelige Natur kom i Oprør. Hun
raabte paa ny: »Du skal altsaa være mit sidste
Opholdssted, Rouen!« ... Hun sagde ikke mere
og syndede ikke med sine Læber i dette
rædselsfulde Öjeblik.
Hun anklagede hverken sin Konge eller
sine hellige; men da hun kom øverst op paa
Baalet og saa den store By, den tavse og
ubevægelige Folkestimmel, kunde hun ikke lade
være at sige: »Aah Rouen, Rouen! jeg er
alvorlig bange for, at min Død vil komme til
at gaa ud over Dig!« Hun, som hayde frelst
Folket, og som Folket lod i Stikken, følte i
sin sidste Time kun den störste Medynk med
det. Kan man tænke sig et blidere Sind !
Hun blev bunden under en Indskrift med
en Bispehue oven over. Der stod at læse:
»Kætterske, frafalden, tilbagefalden,
Billeddyrkerske. ...« Saa stak Mestermanden Ild i
Veddet. Hun saa’ det ovenfra og gav et Skrig
fra sig. . . …. Da saa den Munk, der trøstede
hende, ikke gav Agt paa Ilden, bley hun bange
paa hans Vegne og bad ham stige ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
