Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV
Mit Barndomshjem
Modsætninger, og den har vedblevet at volde mig adskillige
Sorger og Ærgrelser, — jeg tilstaar det. Jeg har maattet
erkjende, at min Hjembygd staar i mange Henseender langt
tilbage, endog sammenlignet med andre vestlandske Bygder.
Stri-lerne i Almindelighed, og Mangerstrilerne i Særdeleshed, hører
til den mørke Kyststribe; men saa har jeg paa den anden Side
kunnet glæde mig ved adskillige Tegn, som tyder paa, at der vil
indtræde en Forandring til det bedre heri, og som giver Haab
om, at det vil sandes, hvad jeg ofte hørte mine Forældre uttale,
at der er et særdeles godt baade aandigt og legemligt Stof i
disse Striler, som man har pleiet at se saa ned paa. I min
Barndom var den mandlige Befolkning i Mangers Prestegjæld
meget sysselsat med Fiskeri; Jordarbeidet blev for en stor Del
overladt til Kvinderne, mens Mændene færdedes paa Søen og
sad og duppede over Snøret eller Morteglipen, hvilket virkede
til at gjøre dem træge og langsomme i sine Bevægelser paa Land
og at give dem den ludende Holdning og slæbende Gang, som
har pleiet at karakterisere Strilerne i Modsætning til Bønderne i
de indenfor liggende Fjord- og Fjeldbygder. I den senere Tid
er Fisket mere og mere taget af; Mangerstrilerne har været nødt
til at slaa sig mere end før paa Jordbruget, hvilket har været
til Fordel for deres økonomiske Vilkaar og vistnok ogsaa for
deres legemlige Udvikling. En gavnlig Indflydelse paa denne
maa det ogsaa have havt og vil det fremdeles faa, at Manger,
som i min Barndom hørte — ligesom Mesteparten af Strilelandet
forøvrigt — til de saakaldte SøUfiTiter, d. v. s. var faktisk
unddraget enhver Militærtjeneste, siden er kommet ind under den
almindelige Værnepligt, saa de unge Mænd nu her faar den
samme Eksercits og Opøvelse i Vaabenbrug som de unge Mænd
andetsteds i Landet. Ved et af mine sidste Besøg paa Manger
var Dampskibet, hvormed jeg reiste derud, overfyldt af Bekrutter,
som kom hjem fra Eksercitsen paa Ulvenmoen. Jeg blev
særdeles behagelig overrasket ved at se, at der blandt disse (de hørte
hjemme i Manger allesammen) fandtes forholdsvis saamange
velvoksne Karer, og at deres Holdning fordetmeste var saa rank og
deres Gang saa spræk og spænstig (endda de ikke blev set i den
heldigste Belysning, idet mange af dem var temmelig «snydt»),
— saa forskjellig fra jeg var vant til at se i min Barndom. Af
Militærstatistikken vil man se, at Strilerne i Almindelighed og
Mangerstrilerne i Særdeleshed langtfra staar saa meget tilbage i
Hensyn paa Legemshøide og Militærdygtighed, som man skulde
tro efter Maaden, hvorpaa de ofte har været omtalt. Naar
Bergens Bataillon (hvortil Strilerne hører) indtar den nederste Plads
blandt alle Landets Batailloner i Hensyn paa Dygtighedsprocent,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
