Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit Barndomshjem
XIII
Bergen har, som bekjendt, et mere iøinefaldende Særpræg end
nogen anden norsk By. Land- og Bybefolkning adskiller^ sig
ingensteds i Norge saa bestemt som her i Hensyn paa Sprog og
Væsen og Klædedragt o. s. v. Nuomstunder blir denne Forskjel
mere og mere udvisket ifølge gjensidig Paavirkning og ifølge den
sterke Indflytning af Landsfolk til Byen. Men i mine Skoledage
var den endnu skarp nok. Og allerskarpest adskilte Byfolket sig
fra Bondefolket i de nærmest om Byen liggende Bygder. Det
syntes, som om Bergen øvede mere Indflydelse paa de fjernere
til Byens Opland hørende Bygder end paa disse. Haringer og
Sogninger og Søndfjordinger begyndte at klæde sig mere paa
Bvmanér og at tilegne sig bergenske Ord og Udtryksmaader,
mens Strilerne holdt urokkelig fast ved sine gamle Dragter og
sit gamle Sprog. Maaske har just det nære Naboskab med de
stadige smaa Bivninger virket til at fremhæve Modsætningen, saa
den føltes saa skarp, at den stængte af for enhver Paavirkning.
En indfødt Bergenser følte sig, hvor usel han end kunde være,
bare i Kraft af sit skrigende og snøvlende Bymaal kulturelt
overlegen over en hvilkensomhelst Bonde, men ganske særdeles
ligeoverfor en Strilebonde. Haringer, Vosser, Sogninger stod der
altid en vis Bespekt af; de var fordetmeste baade hidsige og
hurtige i Vendingen, saa de bergenske Gadegutter ikke saa let
vovede at give sig ikast med dem; men Strilen var sendrægtig
og fredsommelig og derfor den stadige Skive for deres Drillerier.
Stril var — og er — Fællesbenævnelse for Bønderne i de Bergen
nærmest omgivende Prestegjæld: Fane, Sund, Fjeld, Manger,
Lindaas o. s. v. — den eneste, som nu for Tiden kjendes for
disse B3rgders Vedkommende (det gamle Navn Hørder er gaaet
aldeles af Brug), svarende til slige Fællesbenævnelser som
Søndmøringen Nordfjordinger, Sogninger o. s. v. — og alligevel et
Skjældsord, brugt og opfattet som et saadant fra alle Sider, —
et Vidnesbyrd om den Bingeagt, som disse Bygders Indbyggere
var Gjenstand for fremfor andre Bønder.
Jeg fik da ogsaa under min Skolegang lide adskilligt for mit
Landsmandskab med dem, — hvilket, som sædvanligt, alene
havde tilfølge, at dette Landsmandsskabs Baand blev knyttet
saameget fastere. Ved at faa Strilenavnet slængt efter mig af
Kameraterne lærte jeg først rigtig at føie mig som Stril. Blodet
kogte ofte i mig ved at være Vidne til, hvorledes mine
Landsmænd blev hundset af bergenske Tjenestepiger og Sjauere og
hvor taalmodigt og tilsyneladende ligegyldigt de fandt sig i en
slig Behandling. Denne Bygdepatriotisme har fulgt mig senere
gjennem Livet, om end naturligvis mere og mere afbleget,
eftersom jeg blev kjendt med andre, dybere og mere vidtrækkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
