Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. INDLEDNING.
DET gjælder om Norges Historie i høiere Grad end om de fleste
andre Landes, ialfald de skandinaviske Nabolandes, at den
deler sig i skarpt afgrænsede Perioder, der staar saa helt
afvigende for os i Hensyn paa ydre Karakter, og som afløser
hinanden tilsyneladende saa pludseligt, uden Overgange, at det hver
Gang er som et nyt Folk,- der optræder. l)et rigt bevægede Liv i
Sagatiden afløses af en næsten uafbrudt indre Ho, en Dvale uden
Begivenheder og uden fremtrædende historiske Personligheder.
Det er «som Stilheden paa en Valplads efter Slaget» (Geijer).
Nordmændene, der i den forudgaaende Periode syntes det
uroligste, uregjerligste, det politisk sterkest bevægede af de tre
skandinaviske Folk, bliver med engang det tammeste og driver næsten
som et viljeløst Vrag ind i Unionstidens Brydninger.
Den norske Kongesaga fortsætter sig, som bekjendt, til Magnus
Lagabøter i sidste Halvdel af det 13de Aarhundrede og bevarer
den samme Karakter, holder sig paa Høiden til det sidste. Sturla
Thordssøn, Haakon Haakonssøns og Magnus Lagabøters Biograf,
var opdraget i den islandske Sagaskole og repræsenterede dennes
fulde Modenhed. Man kunde sige, at han var Sagaskrivningens
Virtuos, ligesom hans Farbroder Snorre Sturlassøn var dens
Mester. Det Stof, der forelaa Sturla til Behandling, var helt
forskjelligt fra det, der havde foreligget Snorre. Sturla skrev efter
Brevskaber og Øjenvidners Beretning; det er aktmæssig, fuldt
authen-tisk Historie, — medens Snorre byggede paa Legender, mundtlige
gjennem Aarhundreder forplantede, poetisk udsmykkede Sagn og
gamle Skaldekvad. Stoffet er forskjelligt, som Haakon
Haakons-søns Tidsalder var forskjellig fra Olaf den Helliges; men Stilen,
hvori begge Kongers Historie er fortalt, er ialfald i en udvortes
Forstand ganske den samme; det er en engang for alle oparbeidet
Maner. Denne af den mundtlige Tradition prægede, ved
Erindringerne fra det store Sagaold (Kristendommens og Hedenskabets
Kamptid) væsentlig uddannede Maner, som Sturla Thordssøn
gjen-nemfører med stort Mesterskab, breder ud over det af ham
skildrede Tidsrum et Skjær af en Storhed, som det i sig selv neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
