Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
I)en norske Historie
kan have besiddet. Fortællingen i Haakon Haakonssøns Saga
har det samme Liv, den samme Fylde og Anskuelighed som i
Heimskringla eller andre af de bedste Sagaverker: Personerne
indføres jævnlig talende i første Person; karakteristiske,
anekdot-mæssige Smaatræk indstrøes osv. Endog Citaterne af Skaldekvad
mangler ikke. De kan vistnok her, hvor samtidige Begivenheder
skildres, ikke have den samme Betydning som hos Snorre, den
nemlig at tjene som historiske «pieces justificatives»1; det er
fordetmeste sig selv, Sturla citerer, og denne saa temmelig
meningsløse Indfletten af Skaldekvad, der hverken tjener til at støtte eller
oplyse den prosaiske Fortælling, er et Vidnesbyrd om en noget
mekanisk Efterligning af et engang opstillet Mønster2; men den
bidrager sit til at fremkalde hos Læseren en skuffende
Forestilling om Sagatidens ensartede Karakter. Det synes, som om denne
til det sidste har bevaret den samme Kraft og Eiendommelighed;
Sagaen taber ikke lidt efter lidt sin Friskhed og Fylde eller gaar
over i stedse magrere Optegnelser, lignende til Middelalderens
almindelige latinske Krøniker; den stanser afbrudt, idet den har
naaet sin fulde Høide, saa at vi med engang styrtes fra det Lys,
som den udbreder over sin Tid og dens fremtrædende Mænd,
ned i et prosaisk Mørke.
Kilderne til vor Historie i det følgende Tidsrum er af samme
Art som Kilderne til Sveriges og Danmarks: korte annalistiske
Optegnelser, tørre Brevskaber eller Traktater, der giver os Navne,
men ingen Personligheder, gjør os bekjendt med
Statshandlin-gernes og de politiske Stridigheders ydre Gang, men lader os i
Regelen ganske uvidende om de Følelser og Stemninger, der har
bestemt dem. Og denne Kilde strømmer endog langt rigere for
Sveriges og Danmarks Vedkommende end for Norges, saa at vor
Historie, der, saalænge Sagaen holder ved, har et stort Fortrin
fremfor Nabolandenes i Fylde og Farverigdom, med engang
bliver den fattigste og mest afblegede.
Norge synes ved Sagaperiodens Slutning at have staaet saa
høit i ydre Magt og indre Velstand, som det overhovedet
nogensinde har staaet før den nyeste Tid. Partilidenskaberne, der
saalænge havde lammet Folkets Kraft, var betvungne, Næringsveiene
blomstrede under Indflydelse af den vundne Retssikkerhed og Fred;
den norske Konge kunde optræde med Eftertryk og Anseelse i
Nordens politiske Forviklinger. Og kun faa Generationer senere møder
os allerede de utvetydigste Vidnesbyrd om Landets politiske Afmagt
og Underlegenhed under Naborigerne. Det synker sammen, uden
Kamp, næsten uden en konvulsivisk Trækning. Det er, som om en
1 Bevisligheder.
2 Konrad Maurer, Veber die Ausdrücke Altnordisch etc. S. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
