Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
5
Nattefrost pludseligt har lagt Is over alle Livskilder hos Folket og
bragt dem til at forstumme.
Og, ligesaa pludseligt som Faldet synes at have været, ligesaa
bråt synes ogsaa Overgangen til den nye Friheds- og
Selvstændig-hedsperiode. «Friheden blev saagodtsom funden», har man sagt;
den var en Himmelens Gave; Folket vaktes af sin dybe Søvn ved
et Stød udenfra og fandt sig i Besiddelse af Herligheder, hvorom
det aldrig havde drømt. Saadant var tilsyneladende Forholdet, og
saaledes maa det opfattes, naar man kun har for Øie den ydre
Modsætning mellem Tiden før 1814 og Tiden efter. Nordmændene,
som i Aarhundreder med Bo, ja Tilfredshed havde fundet sig i et
provincielt Afhængighedsforhold, hos hvem ingen Misnøie var
kommet tilorde over et gjennemført Helstatssystem, der bragte deres
Navn i Forglemmelse og nedsatte dem til en Underafdeling af et
andet Folk, blev med engang som besatte af den nationale
Selv-stændighedsaand, ømtaaleligere end de fleste Folk om sit Navns
Ære og Værdighed. Nordmændene, der roste sig af at være den
suveræne Arveherres og Konges troeste Undersaatter, hvis eneste
politiske Dyd syntes at være Lydighed, blev medet det mest
fri-hedselskende, frihedsbegeistrede Folk i Europa. Før 1814 neppe en
eneste politisk Livsytring; efter 1814 Politiken en Lidenskab, der
griber alle. Før 1814 en landsfaderlig Begjering, der behandler
Folket som umyndige Børn; efter 1814 fuld Selvstyrelse, alle
Frihedens Former, og Folket tinder sig tilrette i dem, ved at bruge
dem, som om det aldrig havde været ude af Øvelse, som om det
i Aarhundreder havde været beskjæftiget med, — ikke at lovsynge
Kristianer og Fredriker, — men med at hævde sine politiske
Bettigheder ligeoverfor Kongemagt og Embedsvælde.
Det er ikke at undres paa, at man har havt ondt ved at
forestille sig disse voldsomme, pludselige Omslag som Led i en
organisk, sammenhængende Udvikling, — at man har været
tilbøie-lig til at opfatte dem næstendels som noget Mirakuløst, eller at
man længe er bleven staaende ved ydre, tilfældige
Omstændigheder, der har brudt af eller begyndt uden Indledning og uden
Forberedelse, som de bedste Forklaringsgrunde. Men
Granskningen kan ikke, naar det gjælder at forklare de store og varige
Omslag i et Folks Skjæbne, slaa sig til Bo ved blotte Tilfælde
eller ydre Begivenheder, hvor vældige end disse kan have været
i sin øieblikkelige Virkning. Her har Montesquieu s bekjendte Ord
Anvendelse:1 «II y a des causes générales, soit morales, soit
phy-siques, qui agissent dans chaque monarchie, l’elévent, la main-
1 Der er almindelige Aarsager, dels aandelige, dels fysiske, som virker i
ethvert Rige, hæver det, opretholder det eller bringer det til Fald; alle Hændelser
er disse Aarsager underkastet, og hvis Tilfældet i et enkelt Slag, det vil sige en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
