Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
7
«1’allure principale», som har givet hine deres Betydning, er
vistnok langtfra at være tilstrækkelig klart erkjendt og fremhævet; —
vi kan neppe endnu siges at besidde vor Historie som et
sammenhængende Hele.
Idet Nordmændenes nationale Selvstændighedsaand efter 1814
vaagnede til fornyet Liv, vendte den deres Blik mod Oldtiden,
medens den drog ligesom et Forhæng for den nærmest
forudgaaende Tidsalder. Vi linder det mest energiske Udtryk for denne
Stemning i en af Wergelands Taler, hvor det heder: «Vort Norge
og Fortidens Norge synes som to afbrudte Halvringe, der passer
paa det nøjeste sammen; Mellemalderen kun som den uegte
Lodning, som vi bryde væk for at hele de egte Led. — Vi springe
over Mellemalderen; vi hverken beundre eller elske disse
Nordmænd; det er kun i Tiden, ikke i Aanden, de staa os nærmere.
— Vi mene Oldtiden, naar vi nævne det gamle Norge; vi ile strax
did, ligesom Øjet seer tversover fra Fjeldtind til Tind, uden at
bøje Synsstraalerne efter Dalen imellem.» Man vil sige, at denne
Begeistring for Oldtiden var uegte og hvilede paa en Selvskuffelse
der kun saa hen til ydre Overensstemmelser og derfra sluttede
til et indre Slegtskab med en Tidsalder, hvis Væsen man til Trods
for al Beundring dog til syvende og sidst ikke forstod. Men, hvor
meget sandt der end kan være heri, saa er det paa den anden
Side ikke mindre vist, at den ensidige Henvendelse mod
Sagatiden, den beundrende Beskuelse af denne Periodes Storhed og
Kraft var en naturlig og nødvendig Ytring af Nationalaanden og
af største Betydning for dennes Udvikling. Idet den nationale
Selvstændighed skulde hævdes til alle Sider, gjaldt det at stille
noget op imod Traditionerne fra Dansketiden, som endnu maatte
være sterke hos de Fleste, og som man bekjæmpede desto ivrigere,
jo sterkere man følte sig bunden ved dem; det gjaldt, at den
endnu famlende Selvfølelse fik et positivt Indhold at støtte sig til»
at der gaves den et historisk Grundlag, hvorpaa den kunde føie
sig nogenlunde sikker, og et saadant frembød Sagatiden. Hid
søgte derfor de frie Nordmænds paa engang ubefæstede og
kravs-fulde Patriotisme, her alene fandt de en Historie, som de kunde
vedkjende sig. Det blev den store Opgave: at skildre og studere
Sagatiden og bringe dens Minder til almen Kundskab.
Det nationale Behov stødte her sammen med en almindelig
Tidsretning. «At gaa tilbage til sig selv» var siden Slutningen af
det forrige Aarhundrede bleven det store Løsen hos de
germaniske Folk. I Kunst og Poesi, Sprog og Historie søgte man
overalt op til Begyndelserne, til det «Volksthümliche», det Primitive;
man fordybede sig i den engang saa ringeagtede Middelalder;
man samlede og studerede med Begeistring alt, der tilhørte eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
