Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
I)en norske Historie
mindede om Folkenes Urtid, inden endnu den nyere
romerskkristelige Kultur havde nivelleret dem, medens de endnu syntes
at udfolde sit Væsen paa en fri og eiendommelig Maade. Denne
Retning havde sin store Berettigelse; den blev et Slags
nordisk-germanisk Renæssance og har fremkaldt meget stort og godt,
givet Literaturen betydningsfulde Impulser, aabnet nye Baner for
den historiske og sproglige Granskning. Fra Tyskland, hvor den
havde sit Centrum, udbredte den sig til de skandinaviske Folk,
og intetsteds syntes den at maatte finde en taknemmeligere
Jordbund end hos Nordmændene, i hvis Oldhistorie det urgermaniske
Væsen fremtraadte skarpest og klarest. Saaledes førtes fra alle
Sider vore historiske Forskere til at samle sin Kraft paa Studiet
af Norges Oldtid, paa Granskningen af de ældste Vidnesbyrd om
Folkets Liv. De kastede sig over disse Studier med en
Enthu-siasme, som, ikke mindre end Talentet, er en Betingelse for at
udrette noget stort i Videnskaben, og deres Studier og talrige
Arbeider fulgtes med al den Deltagelse af deres Landsmænd, som
Dagspolitiken og det praktiske Stræv kunde levne Rum til hos
et endnu lidet modent Folk.
Det kunde forudsees, at der vilde indtræde et Slags Reaktion
herimod, og der har i den seneste Tid vist sig ogsaa hos os Tegn
til en mere kritisk Stemning ligeoverfor den norske historiske
Skoles Arbeider. Det er bleven udtalt, ialfald antydningsvis, at
Tidsalderens raadende Retning i Forbindelse med den
Omstændighed, at Skolens ledende Mænd væsentlig indskrænkede sine
Studier til Sagaperioden, førte dem til en ensidig Forherligelse
af denne, bragte dem til at tillægge Spørgsmaal vedrørende Folkets
ældste Historie en altfor indgribende og umiddelbar national
Betydning. Er det sandt, at ethvert Afsnit af et Folks Historie for
at forstaaes maa sees i Sammenhæng med det foregaaende, saa
gjælder det ogsaa omvendt: det foregaaende finder først sin fulde
Forklaring i det følgende: Svaghederne i Norges gamle Kultur,
Manglerne ved dets Statsforfatning kommer først ret tilsyne i
Uni-onsperioden, og herfra falder saaledes et Lys tilbage paa
Sagaperioden, der i mangt og meget maa modificere vor Opfatning af denne.
Det er bleven sagt: «1’histoire est toujours å faire»’; den
fremadskridende Udvikling giver bestandig nye Standpunkter at
betragte den fra; det er, som naar man stiger op ad en Fjeldside
og ser sig tilbage over det underliggende Landskab: det er den
samme Dal, de samme Aasrvgge, men alligevel skifter Landskabet
Karakter, eftersom man kommer høiere op. Saaledes, om end
Kilderne til et Tidsrums Historie ikke forøges, om end de samme
Aktstykker foreligger os, som har foreligget andre Tiders Mænd,
1 Historien maa altid skrives omigjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
