Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
I)en norske Historie
til at bestride det videre Fællesskab, der forener alle germaniske
eller alle indo-europæiske Folk. Nu, saavidt har naturligvis ingen
i den nyere Tid kunnet gaa ligeoverfor de mange og
uimodsigelige Kjendsgjerninger, som Forskningen har bragt frem. Men det
er vist, at det, under Polemiken mellem de nordiske Lærde om
den rette Benævnelse paa Edda- og Sagaliteraturen og dens Sprog,
var fra norsk Side, at dette videre Fællesskab sterkest og stadigst
blev fremhævet, medens man i Danmark og Sverige ingenlunde
syntes villig til at indrømme det den tilbørlige Betydning1.
Klagen over den norske historiske Skoles nationale Eksklusivitet kan
med ligestor og større Føie vendes mod dens Modstandere.
Idet Keyser og Munch og navnlig da den sidstnævnte gjorde
gjældende, at Edda- og Sagasproget (norsk-islandsk eller norrønt
Maal) ikke var det fællesnordiske Grundsprog, men en
Udviklingsform af dette, sideordnet gammelsvensk og gammeldansk, der i
visse Henseender endog stod det oprindelige nærmere end den
norske Gren af den fælles Stamme, aabnede de en Bane, paa
hvilken den senere Granskning afgjort har skredet videre frem,2
og brød med den herskende Opfatning af Sproget som noget
engang for alle færdigt, der ikke kan forandres uden at forvanskes.
Idet de paastod, at det umiskjendelige Fællesskab mellem de
nordiske Folk i Hensyn paa Gudetro og Gudesagn ikke udelukker
Muligheden eller Sandsynligheden af, at hvert enkelt mythisk
Billede eller Sagn har formet sig noget anderledes i et Fjeldland
som Norge end paa det danske Sletteland, bidrog de sit til at
bekjæmpe den overtroiske Forestilling om nordisk Mythologi som
et Slags aabenbaret Lære, der overantvordedes fra Slægt til Slægt,
og hvis Renhed det var Folkenes store Opgave at vedligeholde,
og til at hævde den rigtige Anskuelse, hvorefter denne
Mythe-kreds som enhver anden har dannet sig lidt efter lidt og er
vedblevet at vokse, indtil dens Vækst blev afbrudt ved Kristendommen
Indførelse. Deres Stræben: at fremhæve Betydningen af de
forskjellige Betingelser, hvorunder hver af de skandinaviske
Nationaliteter udviklede sig, for derigjennem at sikre den norske
Folkegren dens særlige historiske Ret til, hvad der hos den findes
bevaret, maatte overhovedet bidrage til at modarbeide det gjængse
Afguderi med den nordiske Folkeaand og alt, hvad dermed
hænger sammen: Forudsætningen om en forhistorisk Guldalder,
Opfatningen af det nordiske Oldtidsliv som Rester af en engang for
alle givet Kapital, der bevaredes bedst ved fuldkommen Isolation,
og hvis Undergang maatte blive en Følge af Rerørelserne med
1 Se navnlig Munch’s Skrift «Om den norske hist. Skole».
2 Jvfr. Dr. Wimmer, Den historiske Sprogforskning og Modersmaalet, Aarh. f.
Nord. Oldk. 1868.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
