Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
15
fremmede Folkeslag, — og derimod bane Vei for en Opfatning af
dette Liv, hvorefter det er Udviklingsformer, der har dannet sig
lidt efter lidt, og som, efter at have naaet fuld Modenhed, atter
opløses ifølge de samme Love, ifølge hvilke de har dannet sig,
saa at deres Opløsning ligesaalidt kan være Gjenstand for
Beklagelse som deres Tilbliven for chauvinistisk Selvforherligelse.
Men man kan sige, at de ikke gjennemførte denne
Betragtningsmaade. De kom mere eller mindre uforvarende ind paa
den; den var paa en Maade en Konsekvens af deres nationale
Standpunkt, men en Konsekvens, som de ikke drog eller vilde
drage. De gik for en Del ud fra de samme eller lignende Forud
sætninger som de, hvorpaa Læren om det absolute nordiske
Fællesskab var bygget, og hyldede i Grunden de samme
almindelige Synsmaader som deres Modstandere, saa at de ikke
sjelden, ved at hævde Norges historiske Bet, kom i Modsigelse med
sig selv eller lagde for stor Vægt paa ydre, tilfældige
Omstændigheder. Dette gjaldt nu langtfra saameget om Munch som om
Keyser; men Keyser var ogsaa Skolens Grundlægger og vedblev
at være dens egentlige Leder, trods hans yngre Medarbeiders
ulige større Produktivitet og ulige mere fremragende Forskerevne.
Munch var væsentlig Kritiker, som saadan vistnok uden Ligemand
i de nordiske Lande, utrættelig i at opsøge nye Argumenter og
bryde op nyt Land for Granskningen; han opholdt sig ikke længe
med at forme eller systematisere, men ilede fra den ene
Undersøgelse til den anden og kom under denne rastløse
Arbeiden-sig-videre-frem til at gjennembryde paa mange Punkter den
Lære-bvgning, hvortil han havde sluttet sig, eller til at levere vægtige
Beviser mod dens Bigtighed, hvilke han dog ikke selv gjorde den
fulde Anvendelse af. Keyser derimod var mere dogmatisk og
systematisk anlagt; han gav sig god Tid, udarbeidede med større
Omhu, tilegnede sig med større Inderlighed og fik derfor større
Indflydelse paa at bestemme og formulere de i vor nationale
Historieskrivning raadende «vues d’ensemble»1. Og han var helt
gjennemtrængt af den fra Tyskland i Aarhundredets Begyndelse
udgaaede nationale Aandsvækkelse og kunde ikke frigjøre sig fra
dens Synsmaader og Tendenser. I Fremstillingen af vor ældre
Historie, saadan som den gaves af ham og Munch, traadte derfor
disse sterkt frem. Grundbetragtningen af den gamle Literatur og
det Liv, den afspeiler, vedblev, trods de store Fremskridt i det
enkelte, dog altfor meget at være den samme som den, der
tidligere, i Opdagelsens første Bus, havde været gjort gjældende i
Danmark og Sverige. Det var den nordisk-germaniske
Enthu-siasme overført paa norsk Grund og iklædt nye Former.
1 Helhedssyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
