Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
19
og bearbeide enkelte nyttige Metaller, navnlig Kobber, maaske
ogsaa Guld og Sølv.1
Deres religiøse og mythiske Forestillinger indeholdt rige Spirer
til en fremtidig poetisk og filosofisk Udvikling; deres Religion var
noget mere end en «dumpfbrütendes Niederfallen vor Götzen oder
Klötzen» (som Grimm betegner Fetischismen).
Men paa den anden Side er det øiensynligt, at deres
Standpunkt baade med Hensyn paa aandig og materiel Kultur har
været et lavere end det, hvorpaa vi i en historisk Tid finder
hvil-kensomhelst af de Racer, der danner Grenene paa den ariske
Grundstamme. Der er overveiende Grunde til at antage, at de
har været et rent Hyrdefolk, om end ikke omflakkende Nomader,
og at de i materiel Udvikling ikke er komne saa langt som til
Agerbruget. Fuld Enighed er nu vel ikke opnaaet mellem
Sprogforskerne med Hensyn til dette Punkt. Man har fremhævet
Overensstemmelsen mellem græsk og gammel-indisk (sanskrit) i
Benævnelsen paa enkelte Kornsorter; men dette tyder dog kun paa,
at disse Kornsorter, der voksee vildt i Vestasien, det ariske Urfolks
sandsynlige Hjem, har været kjendte som spiselige og
indsamlede som saadanne, derimod ikke paa, at de har været Gjenstand
for nogen Dyrkning. Man har fremhævet Overensstemmelsen
mellem sanskrit og de europæiske, til den samme Æt hørende
Sprog med Hensyn paa enkelte til Agerbruget hørende Kunstord,
men herimod er indvendt, at disse Ord i sanskrit bruges i en
mere omfattende Bemerkelse. Sanskr. agras (svarende til lat.
ager, vort akr, o. s. v.) betyder Mark i Almindelighed; sanskr.
aritram (svarende til det norske arör, lat. aratrum) betyder — ikke
en Plog, men et Skib eller Ror; sanskr. kurnu, der svarer til
Korn og Kværn, betyder det ved Rivning søndermalede i
Almindelighed og er under den fortsatte Sprogudvikling og
Sprogforgrening gaaet over til at betegne baade det, der søndermales (Korn),
og den Indretning, hvormed der søndermales (Kværn). Man ser,
at heri snarest ligger et Bevis mod, at vore ariske Urfædre har
været agerbrugende; — saameget kan ialfald ansees som afgjort,
at om de end ikke har været aldeles ukjendte med Agerbruget,
har dette dog spillet en ganske forsvindende Rolle i deres
Nationalhusholdning.2 Men naar man nu erindrer, at Overgangen fra
Hyrdelivet til det fastbosiddende Jorddyrkerliv ikke har kunnet
1 Pietet, Les origines Indo-Européennes, I. 184. Kuhn, Zur ält. Gesch. d.
indogermanischen Völker, i Weber’s Indische Studien, I. S. 321 ff. Max Müller,
Science of Language, I. 238—39; II. 230—34. A. Fick, Die ehemalige Spracheinheit
der Indogermanen Europa’s, S. 266—292.
2 Mommsen, Röm. Gesch., 4. Aufl., I. 15 ff. Kuhn, 1. c., S. 354. Pietet, 1. c.
I. 326—27. Grimm, Gesch. d. Deutschen Sprache, S. 69. Victor Hehn,
Kultur-pflanzen und Hausthiere, 2. Aufl., S. 57—58, 475 ff. o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
