Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
I)en norske Historie
indtræde uden som Følge af store aandige, politiske eller sociale
Fremskridt og igjen har maattet drage saadanne efter sig, vil
denne ene Kjendsgjerning være tilstrækkelig til at bevise den
Paastand, at det ariske Urfolk ikke i nogen Retning kan have
staaet paa et saa høit Standpunkt som det, hvorpaa vi i en
historisk Tid linder de Stammer, der udgik fra det og efterhaanden
befolkede Europa.
Den sammenlignende Mythologi, for hvem Vedaerne er blevne,
hvad Sanskritsproget har været for den sammenlignende
Lingvistik,1 har paavist i disse ældgamle indiske Digte et fællesarisk
Grundlag for mange af de skjønneste og mest dybsindige græske
eller nordiske Myther. — I tiere af de i Vedaerne besungne Guder
er græske og romerske blevne gjenkjendte; det er de samme
Navne, men heller ikke meget mere; istedetfor den græske
My-thologis skarpt prægede Skikkelser møder vi usikre flydende
Omrids, som derfor ogsaa i en vis Forstand har noget mere ophøiet
og uendeligt ved sig, men savner Fylde og Fasthed.2 Djaus,
Djaus-pitar, Waruna svarer sprogligt til Zeus, Jupiter (Diespiter), Uranos;
men Djaus og Waruna (den skinnende og den omgivende eller
Dækkende) er blotte Benævnelser paa Himmelhvælvingen; det er
selve Naturfænomenet, der er betegnet ved en af dets mest
fremtrædende Egenskaber, og hvorfra en personlig Gudeskikkelse
endnu ikke har løst sig ud; den mythiske Udvikling, der danner
livsfvldige Billeder og en sammenhængende Række af Fortællinger
af blotte Navne eller billedligt omskrivende Udtryk, har endnu
ikke været naaet ud over et af sine tidligste Stadier. — I Rigvedas
somadrvppende Figentræ, «hvorunder Guderne sidder i den tredje
Himmel over os», gjenkjendes Yggdrasil, hvorunder Nornerne
sidder, og hvorfra, som det heder i Völuspaa: «Koma döggvar f>ær
i dala falla». Men det somadrvppende Figentræ er ikke stort mere
end et blot Naturbillede; det er den eiendommelige Skydannelse,
som udbreder sig vifteformig over Himlen, og som endnu i
Nordtyskland kaldes «Wetterbaum», der har givet Anledning til det;
Skyen, hvorfra Regnen kommer, der .læsker og frugtbargjør den
hele Jord, er nu dernæst i Almindelighed bleven opfattet under
Billedet af et Træ. Men i den norrøne Mythologi er dette
Billede vokset op til noget uendeligt høiere og mere: der er lagt et
1 M. Muller, Essai de Mythologie comparée, pag. 57.
2 «Nulle part l’immense distance qui sépare les anciens poßmes de l’Inde de
la pius ancienne litterature de la Gréce n’est pius vivement sensible que lorsque
nous comparons les mvthes des Véda’s, qui sont tous mythes en voie de se faire,
avec les mythes formes et vieilles sur lesquels est fondée la poésie d’Homere
......Leurs (o: Vedaernes) dieux n’ont pas pius de droits å une existence
substantielle que Eos ou Hemera, que N’yx ou Apaté. Ce sont des masques sans
acteurs; iis sont noniina et non numina» . . . M. Müller, 1. c., pag. 58—59. Jfr.
George Cox, Mythologv of tlie Aryan Nations, I. 20 fl".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
