Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
I)en norske Historie
og som endog, efter hvad Cæsar beretter, maatte opgive Hus og
Hjem, naar Stammehøvdingerne gav Ordre til en almindelig
Flytning. — Det viser sig i alle Retninger, at vi, ved at gaa tilbage til
den germaniske Races Urtid, ikke kommer til nogen Guldalder,
og at den Aand, der har udmerket Germanerne under deres senere
Udvikling, ikke i den Forstand maa opfattes som noget for dem
oprindeligt, at den endog skulde have gjort sig gjældende i sin
største Fylde og Rigdom, forinden de kom i Berørelse med den
gamle Verdens Folkeslag. De var ved deres første historiske
Fremtræden lidet udviklede og, som Følge deraf, heller ikke i
nogen Henseende synderlig skarpt eller eiendommeligt prægede.1
I hvad der berettes om deres Aandsliv, Sæder og Samfundsformer,
kommer først og fremst en vis primitiv Almindelighed tilsyne.
Men vi skimter paa den anden Side dog tillige Antydninger til
et originalt Væsen, Spirerne til en eiendommelig Udvikling. Vi
finder allerede i de ældste Skildringer af dem Vink, der godtgjør,
at hvad der adskilte dem fra Grækerne, Romerne eller Gallerne,
det var ikke blot, at de endnu befandt sig paa et mere primitivt
Udviklingsstadium end disse, men ogsaa, at de, fra det for alle
indo-europæiske Racer fælles Udgangspunkt, havde slaaet ind i
en Retning, forskjellig fra alle de andre.
Maaske kan man udtrykke det eiendommelige, der kommer
tilsyne i Germanernes Stats- og Samfundsudvikling allerede paa
Cæsars’s og Tacitus’s Tid, saaledes, at de besad mere af politisk
og social Frihed, end man skulde have ventet, sammenligningsvis
med de andre beslegtede Racer, efter det Stadium, hvorpaa de
da befandt sig. De stod, som vi har seet, paa Overgangen fra
Hyrde- til Agerbrugerlivet. Men til Hyrdelivet i den for det ariske
Stamfolk eiendommelige Form, der, om det end ikke kjendte
Eiendom til Jord, alligevel forsaavidt knyttede til Grunden, som
Flytningerne kun fandt Sted inden et snevert begrænset Omraade,
synes en patriarkalsk Slegtsordning at have svaret, hvoraf der
gjenkjendes Spor hos alle til den ariske Folkeæt hørende
Stammer, og som fremtræder i sin skarpeste Form hos Kelterne, hvor
den forhærdede sig til et Klansvæsen, der paa den ene Side
absorberede den naturlige Familje og paa den anden hindrede
Dannelsen af videre politiske Forbindelser, virkelig nationale Stater.
Ifølge denne Ordning delte Folket sig i en Mangfoldighed af smaa,
indbyrdes uafhængige eller saagodtsom uafhængige Smaasamfund,
der dannede et Slags Mellemting af Familje og Ståt, og hvoraf
1 Guizot, Hist. d. 1. civ. en Fr., 7, leçon: «Si j’étais maintenant obligé de
ré-sumer ce que je viens de dire sur l’état des Germains, j’y serais embarrassé. Il
n’y a lå point des traits bien achevés, bien précis; aucun fait ne ce présente sous
une forme déterminée; c’est l’enfanee de toutes choses, tout est grossier,
con-fus».....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
