Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
33
ved dem, i Modsætning til Kelterne, maa dog vel hans Ord staa
til Troende; derom maatte han dog kunne vide Besked. At han
i dette Stykke ikke har taget feil, kan ogsaa sees af, hvad baade
han og Tacitus fortæller om den idelige Omflytning af de
germaniske Stammer, som fandt Sted ikke blot langs Grænserne, men
midt inde i det af Germanerne beboede Land.1 Denne
Omflytning kunde ikke have fundet Sted i en saadan Maalestok,
saafremt Germanerne havde været agerbrugende og fastbosiddende
anderledes end i en meget indskrænket Forstand, saafremt deres
Huse havde været mere end et Slags Overgangsform mellem
Nomadens Telte og Agerbrugernes faste Boliger,2 og deres Agerbrug
havde været synderlig mere end en saadan leilighedsvis Udnytten
af Jorden til Sæd som den, vi iagttager hos andre, væsentlig som
Hyrder levende Folk; de vilde ellers ikke have havt saa let for
at bryde op og søge sig andre Boliger, naar et Nederlag eller
andre Uheld havde rammet dem. — Tacitus omtaler vel
udtrykkelig Germanerne, i Modsætning til deres østlige Naboer,
Sarmaterne, som fastbosiddende og i Besiddelse af et regelmæssigt
Agerbrug;3 men, naar han fortæller, at Arbeidet med Jordens
Dyrkning blev overladt til Kvinder og Oldinge, medens Mændene
tilbragte Tiden hjemme med nomadisk Lediggang, er det tydeligt,
at Overgangen fra Hyrdelivet til det fastbosiddende Jorddyrkerliv
kun har været meget ufuldstændig gjennemført;4 Agerbruget har
ikke staaet i stor Anseelse (som t. Eks. senere hos Nordmændene,
hos hvem endog Mænd af kongelig Byrd ikke holdt det for under
sin Værdighed at befatte sig dermed); det beherskede ikke endnu
Livet og Sæderne og havde endnu ikke øvet sin fulde Indflydelse
til at omforme Bet og Samfund. Men det er først denne
Indflydelse, der udvikler Begrebet om privat Eiendom til Jorden og
derved lægger en Grund for den sande individuelle Frihed; det
er først ved det fuldt befæstede Agerbrugerliv, at Individerne
eller de enkelte naturlige Familjer kan helt løsgjøres fra det
patriarkalske Slegtherredømme og opnaa Selvstændighed i retslig
Henseende.
Vi indser heraf, at vi ikke maa gjøre os store Forestillinger
om den urgermaniske Frihed og «esprit d’individualisme». Den
romerske Borger paa Tacitus’s Tid, der eiede sin Jord med fuld
Eiendomsfrihed og kunde forføie over sin Formue, som han selv
fandt for godt, var i visse Maader mere fri end Germanen, der
ikke var stort mere end Bruger af den Jord, hvorpaa han sad,
1 Jvfr. Guizot, Hist. d. 1. civ. cn Fr. 7. leçon.
2 Palt/rave, Rise and Progress of the English Cummonwecdth, I. 75.
3 Germ. Cap. 46.
4 Grimm, Gesch. d. deutsch. Spr., I. 22. Zeuss, Die Deutschen und die
Xaehhar-stämme, S. 52 ff.
3 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
