Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
I)en norske Historie
tien, der blev giftet ind i en anden Familje, antog sin Mands
Religion, traadte ind i hans Kirke; hun og hendes Børn blev
fuldkommen fremmede for Brødre eller andre kjødelige Slegtninge.
Paa den anden Side betragtedes Adoptivsønner og Adoptivbrødre
og deres Ætlinge som staaende i fuldkommen det samme Forhold
til Familjen som virkelige Sønner og Brødre, idet det religiøse
Fællesskab bødede paa Mangelen af kjødeligt Slegtskab.
Kogna-terne udelukkedes, men Agnaterne toges med i videste
Udstrækning; Agnationerne blev til «gentes» eller Klaner, der overordnedes
den naturlige Familje, optog den i sig og stundom saagodtsom
ganske ophævede den.1
Vi linder Spor af denne patriarkalske Organisation baade hos
Græker og Italer; men hos begge betegner den allerede ved deres
første historiske Fremtræden et væsentlig tilbagelagt Stadium.
Den religiøs-patriarkalske Familje eller Slegten (gens — yévoç)
bestod endnu som et særegent Samfund med sin særegne Religion
og sin særegne Styrelse; men Slegterne var indordnede under en
Række af videre Forbindelser, der ender med den af tiere
Tri-bus’er eller Stammer sammensatte Kommune eller Ståt (den
romerske «civitas»).
Hvorledes disse høiere politiske Associationer har dannet sig:
om det er skeet ved en fortsat Forgrening af den oprindelige
enslige Slegt eller ved en Sammenslutning af flere indbyrdes
uafhængige Slegter, — kan i det Enkelte være uvist. Men, hvorledes
end Udvidelsen faktisk er foregaaet — kunstigt eller naturligt —,
saa er det sikkert, at man altid forestillede sig, at den var
foregaaet naturligt, at den videre Kreds var gaaet umiddelbart frem
af den engere. Stammen og Staten betragtedes som naturlige
Enheder, hvilende paa et oprindeligt Blodsforvandtskabs Grund.
Alle Medlemmer af en Stamme eller en Ståt antoges at stamme
ned fra den samme Ætfader. Ifølge heraf gjorde nu ogsaa det
religiøse Princip i Familjeforfatningen sig gjældende i de videre
Kredse; — Familjeretten blev Statsrettens Prototyp. Staten blev
opfattet som et religiøst Samfund, en Kirke. Den havde, som
Familjen, sine Husguder og sit Arnested, hvor den hellige Ild
altid maatte brænde. Dens Chefer — Kongerne eller de
republikanske Magistratspersoner — var dens patresfamilias, Senatet det
Raad af erfarne Mænd, der pleiede at omgive Husfaderen,
Borgerne dens Børn. Statsautoriteten var følgelig i Principet absolut,
men indskrænkedes faktisk ved Slegtsforfatningen, saalænge denne
endnu nogenlunde bevarede sin Kraft. — Den senere historiske
Udvikling hos Grækerne og Romerne foregik nu saaledes, at den
videste Kreds — Kommunen eller Staten — mere og mere absor-
1 Fustel de Coulanges, La cité antique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
