Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgermansk Kultur
47
Frankrige. Efterhaanden ser vi den første dø ud og forsvinde
alene Theologien bliver tilbage. Men ogsaa denne forkrøbles mere
og mere; hvad der tilsidst møder os, er alene Prædikener og
Legender, Skrifter af en rent praktisk Karakter, hvori ingen Stræben
efter at naa det skjønne eller sande kommer tilsyne. «C’est l’état
oü est tombé l’esprit humain dans le 7e siéele et pendant la
premiere moitié du 8e siéele — le point le pius bas oil il est
de-scendu, le nadir de son cours.»1—Først i Slutningen af det 8de
og i det 9de Aarhundrede viser der sig Tegn til en atter
vaagnende aandig Virksomhed i Frankrige, og en Literatur udvikler
sig efterhaanden, der har et karakteristisk Præg og hæver sig
over Skole-og Klosterudarbeidelsernes Sump. Men denne Udvikling
hænger sammen med Dannelsen af en ny Nationalitet; den nye
Literatur er hverken romersk eller germanisk, den er fransk.
Den begynder saa at sige helt fra nyt af, og denne Bevægelse var
først bleven mulig derved, at et ensartet nationalt Væsen holdt
paa at gjære ud af den romersk-keltisk-germaniske Blanding; den
er selv det bedste Vidnesbyrd om dette Væsens Dannelse.
Hvad der i det foregaaende er sagt om Folkevandringernes og
de stor? Erobringers Indflydelse paa Germanernes nationale
Kultur, gjælder nu nærmest dem af de tyske Stammer, der slog sig
ned inden det romerske Biges Grænser og blandede sig med
dettes Befolkning. Men der var andre tyske Stammer, som blev
tilbage i det oprindelige Hjem, og hos hvem altsaa ikke de samme
Forhold indtraadte, der hos hine afbrød den nationale Udvikling.
Som bekjendt, vedblev imidlertid den almindelige Uro og Gjæring
der havde grebet det hele Folk i det 4de Aarhundrede, længe
efterat germaniske Stater havde dannet sig paa romersk Grund.
Bairerne, Alemannerne, Thyringerne fulgte i Hælene paa
Frankerne og søgte at komme over Bhinen for at fravriste dem deres
Bytte. De frankiske Konger maatte for at sikre sit Rige vende
sine Vaaben mod Stamfrænderne i Tyskland, og det lykkedes dem
allerede i det 6te Aarhundrede at bringe de nærmest Rhinen
boende Stammer i et afhængigt Forhold. Disse Stammer maatte
tillige antage Kristendommen som Følge af Erobringen. Hos dem
foregik nu følgelig et lignende voldsomt Brud i Udviklingen som
det, der var foregaaet hos de germaniske Erobrere, der havde
nedsat sig paa romersk Grund. Alene de nordligst boende
Stammer — Sachserne og Friserne — lykkedes det i længere Tid at
hævde sin Uafhængighed ligeoverfor det frankiske Rige. Men
deres Tilværelse som Frankerrigets nærmeste Naboer var dog en
1 Det er det Standpunkt, Menneskeaanden er sunket til i det 7de og første
Halvdel av det 8de Aarh. — det laveste Punkt, den har gaaet ned til, Nadir paa
dens Bane. Guizot, Hist. d. 1. civ. en Fr., 22. leçon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
