Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
I)en norske Historie
Dette Forfald al’ den germaniske Aand ytrede sig værst i
Neu-strien, der var Hovedsædet for den gallo-romanske Kultur, og
hvor de germaniske Erobrere selv var tyndest fordelte. Det var
derfor et Fremskridt, da det frankiske Higes Centrum lagdes over
fra Neustrien til Austrasien og et nyt austrasisk Dynasti afløste
det gamle. Men ogsaa i dette Dynasti ser vi den germaniske
Aands Kuelse under en Civilisation, som den ikke formaaede at
tilegne sig, fremstillet, om end paa en anden Maade og i andre
Former. Karl den Store var i Sind og Skind en god ærlig Tysker;
hans Sprog, Klædedragt og Levemaade var tysk; men som
Statsmand var han optaget af en til pinlig Smaalighed grænsende
Efterligning af det romerske Mønster. Man har fremhævet det
byzantinske Pedanteri i hans Kapitularier, og det er bleven sagt,
at han trods sine store naturlige Egenskaber næsten gjør
Indtrykket af en Skolemester paa Tronen. «Pendant que Charlemagne
disserte sur la théologie, réve l’empire romain et étudie la
gram-maire, la domination des Francs croule tout doucement»
(Michelet).1 Han bevæger sig i en Idéverden, som i Grunden er
fremmed for hans Væsen; som de andre «barbariske Konger» stræver
han møisommeligt med at omskabe sig til en Homer og sidder
derfor paa Skolebænken hele Livet igjennem; vi ser i ham
repræsenteret ikke blot den tyske Kraft, men ogsaa den
Uselvstændighed, der har karakteriseret den tyske Aand under dens
følgende Historie, og som har bevirket, at den saa ofte har søgt
at være alt andet end sig selv.
I et moralsk og politisk Kaos, sligt som det, der frembragtes
ved germaniske Erobringer paa romersk Grund, kunde
selvfølgelig ingen national Literatur eller Kunst trives. En saadan kræver
fremfor alt et nogenlunde ensartet og harmonisk udviklet
Samfund. Og her var alt Forvirring og Opløsning. Buiner var
stablede op paa andre Ruiner; et destrueret germanisk Samfund paa
et destrueret romansk; ingensteds en fast og sammenhængende
Organisation. Det er ogsaa noksom bekjendt, at de
Aarhundreder, der fulgte nærmest efter Germanernes Invasioner i de til det
romerske Rige hørende Lande, blev for disse Lande den mørke
Tidsalder katexochén ved sin Armod paa literære Mindesmerker.
I Slutningen af det fjerde Aarhundrede blomstrede endnu baade
en verdslig filosofisk-politisk og en kristelig-theologisk Literatur i
Menneskene Oplysning og Nydelser. Oplysningen opveier hos kultiverede
Aander det, som Nydelserne fører med sig af nedbrydende. Men Barbarer, som
pludselig befinder sig oppe i en uforholdsmæssig Civilisation, tilegner sig bare
Nydelserne. Man maa ikke forbauses, om de gaar op i dem og saa at sige smelter
som Sne for et Baal. Hist. d. Fr. I.
1 Mens Karl den Store holder theologiske Foredrag, drømmer om Romerriget
og studerer Grammatik, falder Frankernes Herredømme ganske lempelig sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
