Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
I)en norske Historie
som før omtalt, Germanernes Standpunkt, ifølge Cæsars og
Tacitus’s Beretning, ikke langt fremadskredet udover det, hvortil
allerede det ariske Stamfolk havde hævet sig; og forsaavidt noget
væsentligt Fremskridt var gjort, synes det ialfald at have været
gjort af Nord- og Sydgermaner i Forening, inden endnu nogen
af dem havde taget sine senere historiske Hjemlande i Besiddelse;
det er nemlig ved Sprogsammenligningen bragt til en høi Grad
af Sandsynlighed, at Agerbruget, om det end ikke tilhører et
fælles-arisk, dog ialfald tilhører et fælles-europæisk eller et
germano-slavonisk Stadium, at det har været bekjendt paa en Tid, da
Græker, Italer, Kelter, Slavoner og Germaner eller ialfald de to
sidste Folkestammer endnu udgjorde en Enhed.1 Og til de ydre
Forhold maa nu ogsaa de indre have svaret. Vi kan altsaa
med nogenlunde Sikkerhed gaa ud fra, at Skandinaviens
germaniske Befolkning ved vor Tidsregnings Begyndelse eller paa Cæsars
og Tacitus’s Tid har næret sig væsentlig af Fædrift, men ved Siden
deraf forstaaet at dyrke Jorden og drevet noget Agerbrug; at dens
Forfatning var en halv patriarkalsk, med klansmæssig forbundne
Familier, som hver for sig eiede sine Kvæghjorder, men var
fælles om Jorden, at disse Familieforbund var forenede til Stammer
eller Tribus’er (Fylker, Folk) og disse maaske atter til større
Stater eller Konføderationer; at dens Religion endnu var en raa
Naturdyrkelse, men hvori Spirer til en høiere Udvikling allerede
havde begyndt at komme tilsyne.
Spørgsmaalet er nu, hvorledes denne fra Germanernes fælles
Urhjem medbragte Kultur er bleven videre udviklet hos den
skandinaviske Afdeling af Racen efter Indvandringen og
Nedsættelsen i dens senere historiske Hjem.
Det er i det foregaaende omtalt, at de tyske Stammer paa
Tacitus’s Tid og senere kom i hyppige, ikke blot krigerske, men
ogsaa fredelige Berørelser med Romerne, idet disse sluttede
Alliancer med enkelte blandt dem, idet tyske Krigere i stedse
voksende Antal tog Tjeneste i de romerske Legioner, og idet en
udbredt Handel fandt Sted mellem begge Folkeslag. Spørger vi om,
hvorvidt ogsaa Nordgermanerne har taget Del i disse
Forbindelser med den romerske Civilisation, faar vi intet Svar af Historiens
skrevne Kilder; thi efter Plinius og Tacitus forløber en Række af
Aarhundreder, i hvilke hverken romerske eller andre fremmede
Forfattere meddeler nogensomhelst Oplysning om de skandinaviske
Lande. Men af en anden Kilde, som først i den nyere Tid er
aabnet for Granskningen, nemlig de jordfundne Oldsager, erfarer
vi, at Nordgermanerne virkelig allerede i de første Aarhundreder
1 Mommsen, Röm. Gesch. I. 20. Grimm, Gesch. d. Deutsch. Spr. I. 69. Fick,
l)ie Spracheinheit der Indogermanen Europa’s, S. 288—92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
