Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
I)en norske Historie
Sverd, forekommer nu i stor Mængde, og disse Sverd har et
ganske andet Udseende end Sverdene fra den ældre Jernalder.
De savner de zirlige Bronceprydelser, der udmerker disse, og er
i dets Sted som oftest af Jern eller Staal helt fra den ene Ende
til den anden; den yngre Jernalders Oldsager har overhovedet
et sterkere, alvorligere Præg end den ældres, men staar tilbage
for disse i Finhed og Farverigdom.1 Karakteristiske for den
yngre Jernalder er fremdeles visse Smykker, navnlig de bekjendte
kløverblads- eller skaalformige Spænder, der forekommer overalt,
hvor denne arkæologiske Formation har udbredt sig, men
hvortil intet Sidestykke fra den ældre Jernalder er bleven paa vist.
Indskrifterne fra den førstnævnte Periode er affattede i et andet
Hunealfabet end det, der er brugt i Indskrifterne fra den
sidstnævnte Periode, og hines Sprogform afviger bestemt fra
Sprogformen i disse, medens den slutter sig nærmere til Sproget i
Edda- og Sagaliteraturen.
Modsætningen mellem begge Perioder er i det Hele en saa
skarp og i alle Henseender gjennemført, at enkelte Forskere
derved er blevne ledede til at tænke paa en Stammeforskjel og har
sat den yngre Jernalders Indtræden i Forbindelse med et nyt
Folkeelement, der skulde være bleven herskende over den ældre
skandinaviske Befolkning, og ved hvem en ny Stil og Smag skulde
være bleven indført. Man har,, til Støtte for denne Hypothese,
fremhævet, at Overgangen mellem de for hver af de to Perioder
karakteristiske Former, efter hvad der hidtil er bleven iagttaget,
er altfor bråt, til at de yngre skulde kunne antages at have
dannet sig ligefrem af de ældre ved en jevn indre Udvikling.
Dernæst: de to Runealfabeter, — det, der findes brugt i Indskrifterne
fra den ældre Jernalder, og det, der findes brugt i Indskrifterne
fra den yngre, — er vel indbyrdes nær beslegtede og maa stamme
ned fra en fælles Kilde eller Grundtype; men det yngre kan dog
ikke uden Vanskelighed udledes af det ældre; det er mindre
fuldkomment, tæller langt færre Lydtegn, og man har ondt ved at
forestille sig, at et og samme Folk ved en indre Udvikling skulde
være gaaet over fra et mere fuldkomment til et mindre
fuldkomment Hjælpemiddel for Lydbetegnelsen. Hvad Sprogformerne
angaar, da viser vel ligeledes det ældre Bunesprog sig at være
nær beslegtet med det yngre; men Forskjellen synes større, end
man skulde have ventet efter den sandsynlige Tidsafstand,
saafremt de begge kun skulde repræsentere forskjellige Stadier inden
den samme Sprogudvikling. Det gjælder desuden om
Bune-sprogene og Runealfabeterne som om de for den ældre og yngre
Jernalder karakteristiske Vaaben og Smykker, at nemlig Over-
1 Hildebrand, Sverige u. Hednat., S. 27 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
