Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
I)en norske Historie
Saaledes lik den gamle Lære om, at «den nordiske Mythologi
er oprunden i Sjølunde og ikke paa Islande», og at Eddadigtene
er Rester af en forhistorisk Herlighed, uformodentlig et Slags
videnskabelig Grund at staa paa. Men denne Grund er dog nok
ikke meget sikker, og der kræves dog nok noget andet og mere
for at bevise den «literære» eller «poetiske Blomstring» i den
ældre og mellemste Jernalder end den «Opdagelse», som nylig er
bleven gjort, idet man har indbildt sig at gjenkjende Scener af de
i Eddadigtene behandlede heroisk-mythiske Sagn om Vølsunger
og Niflunger i Afbildningerne paa nogle af de saakaldte
Brac-teater fra denne Periode, hvis barbariske Klodseri aabner det
videste Spillerum for Gjetningen.1
Den ældre Jernalder er, som før udhævet, ikke eiendommelig
for Norden. Lignende Sverd, Smykker og Spænder, lignende
romerske eller halvromerske Kunstgjenstande eller Redskaber som
de, der karakteriserer de skandinaviske Jordfund fra denne
Periode, har ogsaa været paavist i stor Mængde i Tyskland,
Frankrige og England. Det Runealfabet, hvori Indskrifterne fra
den ældre Jernalder i Skandinavien er affattede, sees ligeledes at
have været kjendt og brugt i de af Tyskerne befolkede eller
koloniserede Lande. Hvad Sprogformen i disse Indskrifter angaar,
da er det vel godtgjort, at den ikke falder sammen med
Sprogformen i de ældste tyske Mindesmerker, men Afvigelserne er dog
saa lidet iøjnefaldende og de særlig nordiske eller skandinaviske
Eiendommeligheder saa lidet bestemte, at det endnu fremdeles fra
et rent lingvistisk Standpunkt kan drages i Tvivl, om Indskrifterne
virkelig tilhører den nordgermaniske Afdeling af Racen, eller om
de ikke snarere bør henføres til den sydgermaniske og antages
at skrive sig fra en indvandret tysk Herskerstamme, der
efterhaanden er bleven absorberet af den talrigere skandinaviske
Befolkning, eller fra et «nærbeslegtet Skud af den gotiske (germaniske)
Rod, der er gaaet under i Tidens Strøm og er bleven overskyllet
af cn indtrængende Folkebølge».2 — Det følger ligefrem af dette
Fællesskab eller denne nære Overensstemmelse mellem
Skandinavien og Tyskland i den ældre Jernalder, at man, naar man vil
have Eddadigtene og de bedste af de i Norden bevarede mythiske
og heroiske Sagn opfattede som en Arv fra denne Periode, ogsaa
maa lade Tyskerne faa lige Del i Arven. Den høie Kultur med
den «folkelige Gudebesyngelse», de «dybsindige Myther» m. m.,
hvorom Oldsagerne fra den ældre Jernalder med deres Finhed
1 Worsaae, Om Forestillingerne paa Guldhracteaterne, Aarb. f. Nord. Oldk.
1810, S. 382 ff. Jvfr. Dr. Jessen, Höpfner & Zacher, Zeitschr. f. d. Phil. III.
2 Konrad Gislason, Aarb. f. Nord. Oldk. 1869, S. 145. Dr. Jessen, Aarb. f. Nord.
Oldk. 1867, S. 171 ff. Tidskr. f. Phil. VIII., S. 229.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
