Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 85
og Farverighed menes at afgive Vidnesbyrd, maa ogsaa have
tilhørt Tyskland, hvor jo hele denne arkæologiske Herlighed findes
paa det bedste repræsenteret. Denne «literære Guldalder» kan
ikke have været noget særlig «dansk-gøtisk» eller noget særlig
«nordisk», den maa have havt sit egentlige Centrum og
Hovedsæde hos Tyskerne, ikke hos Nordboerne; thi, skal det forklares
paa en nogenlunde rimelig og naturlig Maade, at de germaniske
Folk, der endnu paa Tacitus’s Tid viser sig at have staaet paa et
meget primitivt Standpunkt baade med Hensyn til ydre og indre
Udvikling, i en slig Fart er naaet frem til en høi Kultur og en
Blomstring af Aandslivet, da maa vel Forklaringen søges i
Be-rørelserne med den romerske Verden, Paavirkningen af den
klassiske Stil og Smag. Men disse Berørelser var langt sterkere
for Sydgermanernes Vedkommende end for Nordgermanernes.
I den Udvikling, der var betinget af disse Berørelser, maatte
Nordgermanerne være væsentlig afhængige af sine sydlige
Stam-frænder. Det var gjennem dem, at de modtog Fermenterne til en
høiere Kultur. Det var saaledes uden Tvivl over Tyskland, at
Bogstavskriften udbredte sig til de nordiske Folk, ligesom
Uge-dagsnavnene1 og ligesom de romerske Mynter og Kunstgjenstande;
det var udentvivl hos Tyskerne, at den eiendommelige krigerske
Udvikling af Religionen og Mytherne, der knytter sig til
Odins-dyrkelsen, først begyndte, og fra dem, at den fik Indgang ogsaa
hos de skandinaviske Stammer. Men Tyskerne var i dette
Tidsrum allerede et historisk Folk; havde den ældre Jernalder hos
dem været en «literær Guldalder», maatte man vel have faaet
høre noget herom; man maatte i Kilderne have fundet Træk, der
tyder paa et saa merkeligt Opsving, en saa høi Aandsmodenhed.
Men dette er ikke Tilfælde. Det maa, efter hvad vi nu kjender
til de tyske Stammers Hedenskab, ansees for ganske usandsynligt,
at den nogensinde skulde have besiddet en rig, til et
fuldkomment System uddannet Mythologi, svarende til den, vi finder
bevaret i den norsk-islandske Literatur; deres nationale Myther har
vistnok ikke paa langt nær været naaede saa langt frem i sin
Udvikling, inden denne afbrødes ved Kristendommens Indførelse;
derfor er de Rester, som er blevne bevarede af dem, saa faa og
saa farveløse.2 Men heraf kan vi med fuld Sikkerhed slutte, at
de nordiske Myther, i den poetisk udformede, til et afsluttet Hele
samlede Skikkelse, hvori vi finder dem i Eddadigtene, umulig
1 Se Grimm, D. Myth., S. 87 f.
2 Se Gervinus, Gesch. <1. deutsch. Dicht., 5. Aufl., I. S. 15—25. — Man har i nogle
Fragmenter af gamle tyske Digte villet finde Reminiscenser af den norrøne
Mythe om Verdens Undergang, ja endog troet at gjenkjende et Par Verslinjer af
Vøluspaa. Men denne Sammenstilling betragtes af den nyeste tyske Kritik som
mere end tvivlsom og beror sandsynligvis paa rent tilfældige Ligheder.
5 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
