Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 69
sproglige Eiendommeligheder paa en klar og umiskjendelig Maade,
og Vaaben og Prydelser antager paa samme Tid et tilsvarende
helt igjennem karakteristisk Præg, der trods Raaheden og det ofte
smagløst overlæssede i Forziringerne, dog tyder paa et høiere
Udviklingstrin og, fremfor noget af hvad de forudgaaende Perioder
har frembudt, giver et Slags Ret til at tale om nordisk Kultur
og nordisk «Folkeaand». Vi finder saaledes i Oldsagerne fra den
yngre Jernalder en Bebudelse af, at de skandinaviske Folk, efter
i Stilhed at have udviklet sig gjennem Aarhundreder, nu omsider
er modnede til en selvstændig Indgriben i Historien. Vi staar
paa en Grund, hvorover allerede det historiske Dagslys falder.
Den yngre Jernalder falder sammen med eller gaar over i
Vikingtogenes Periode, og Vikingperioden er det store Gjennembrud, den
afgjørende Krise, hvortil alt det foregaaende har været en
Forberedelse, og som lægger Grund for alt det følgende. Den i
Stilhed opsamlede Kraft vender sig nu udad, og idet den bliver sig
selv bevidst, vækker den andre Kræfter med sig: Krig og Digtning,
Herjetog til fremmede Lande og nye politiske og religiøse Ideer
gaar Haand i Haand.
Som ydre Aarsager eller Anledninger, der bidrog til at
fremkalde Vikingtogene i Slutningen af det 8de og Begyndelsen af det
9de Aarhundrede og gjorde hidtil navnløse Folk i Løbet af faa
Aar til hele det nordlige og mellemste Europas Skræk, kan
nævnes eller tænkes forskjellige: indre Omvæltninger, Dannelsen af
større Erobringsmonarkier inden Nordens Grænser,
Sammenstødet mellem Karl den Stores frankiske Monarki og de nordiske
Folk, som efter Sachsernes Undertvingelse var bleven dets
umiddelbare Naboer o. s. v. Men i sit indre Væsen bør Bevægelsen
udentvivl betragtes som en Fortsættelse af de store
Folkevandringer. Det er i hin som i disse en ungdomsfrisk Energi, der gjærer
over og søger Rum for sin frie Udfoldelse. Agitationen synes at
have forplantet sig som et Jordskjælv eller en Stormhvirvel i et
regelmæssigt Løb fra Syd mod Nord. De Stammer, der boede
nærmest den romerske Grænsevold, ved Rhinen og Donauen,
blev først grebne; saa kom de andre efter; sidst naaede
Bevægelsen ogsaa de skandinaviske Folk. Og som Vikingtogene med
Hensyn til Oprindelse og Karakter slutter sig til
Folkevandringerne, saaledes fortsætter de ogsaa disses verdenshistoriske
Gjerning. Denne Gjerning var: at gjenføde den hensygnende antike
Verden ved at indgyde den et friskere Blod og at grundlægge de
Statsformer, gjennem hvilke den individuelle Frihed kunde gjøre
sig gjældende. Men de sydgermaniske Folk, der nedsatte sig i de
til den gamle Verden hørende Lande, laa formeget under for den
romerske Kulturs og de romerske Institutioners Indflydelse, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
