Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
I)en norske Historie
Jernalder sig at være dennes ligefremme Fortsættelse.
Overgangen synes her at være indtraadt paa en mere voldsom Maade;
der er foregaaet et Sprang i Udviklingen; men denne er vedblevet
at gaa fremad i den samme Retning. Betegner det sidste Afsnit
af den ældre Jernalder et Fremskridt ligeoverfor det første, da
maa følgelig det samme gjælde, og det i endnu høiere Grad, om
den yngre Jernalder ligeoverfor den ældre.
Dette maa være tilstrækkeligt til at vise det urimelige i de
Theorier om forhistoriske «Guldaldere» og «Rlomstringsperioder
af Aandslivet», som man har villet bygge paa Resultaterne af den
nordiske arkæologiske Forskning. Det er altsammen, nærmere
beseet, intet Andet end gammel Overtro med et løst Paahæng af
moderne Videnskabelighed. Om en Blomstringstid for et Folk
kan der vel, saafremt dette Billede skal have en fornuftig Mening,
alene være Tale, naar Folket har naaet frem til en selvstændig
historisk Tilværelse. Rødder og Spirer kan udvikle sig i det
forhistoriske Muld eller Mørke; men Blomsten tilhører og maa
tilhøre Dagslyset. Denne Sætning modbevises ingenlunde ved de
i de nordiske Lande fundne Oldsager. Der er i disse intet, som
giver Ret til at tale om «Kunst» i Ordets høiere Bemerkelse, —
en saadan, hvori Folkenes Aandsliv aabenbarer sig med samme
Klarhed og paa samme Maade som i Literaturen. Alligevel maa
de siges at yde værdifulde Vink til Oplysning om de nordiske
Folks Udvikling forud for deres sikre Historie; de vidner om,
at denne Udvikling i det Hele har været en fremadskridende, om
end Fremadskridningen her, som overalt, har været kjøbt med
Tilbagegang i enkelte Henseender. En større Selvstændighed, en
kraftigere udpræget Karakter træder os imøde, alt eftersom vi
kommer længere frem i Tiden. Allerede det sidste Afsnit af den
ældre Jernalder har et eiendommeligt Præg; men i denne Periode
har dog Skandinaverne endnu været paa det nøieste forbundne
med de tyske Stammer og fulgt i deres Kjølvand, saa det
eiendommelige i Oldsagerne snarere maa betegnes som noget
Fælles-germanisk end som noget Nordisk. Først efterat Tyskerne
fordetmeste var blevne omvendte til Kristendommen og de
nordger-maniske Folk fortsatte Udviklingen paa egen Haand, vandt det
nationale Væsen hos disse tilstrækkelig Frihed og Fasthed til at
skabe sig et Udtryk ogsaa i deres Kunst og Haandverksarbeide;
først den yngre Jernalder er helt eiendommelig for Norden. I
denne Periode møder os, istedetfor den ældre, for alle germaniske
Folk fælles Runerække, en ny Art Runer, som man med Rette
har kaldt de skandinaviske, fordi de hidtil ikke har været fundne
udenfor de af Nordgermanerne bebyggede eller koloniserede Lande;
i Indskrifterne fra denne Periode fremtræder allerede de nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
