Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 71
mindre løse Gjætninger. I ethvert Fald har Nordboerne,
forsaavidt de virkelig deltog med sine sydlige Stamfrænder i
Erobringstogene udover det romerske Rige, kun spillet en underordnet
og uselvstændig Rolle, og det kan i det Hele siges, at de, indtil
Slutningen af det 8de Aarhundrede, har ført en ubemerket
Tilværelse, uden historisk Bevidsthed, ukjendt af den øvrige
Verden.
Men efter dette Tidspunkt, da deres hurtigseilende Skibe
begyndte at vise sig rundt alle Kyster og føre Skræk og
Ødelæggelse med sig, vinder de snart et Navn; fra nu af optræder de paa
en selvstændig Maade og med en selvstændig Karakter i
Verdenshistorien, og fra nu af — gjennem det 9de og 10de Aarhundrede
— støder vi i fremmede Kilder — angelsachsiske, irske, franske
og tyske Annaler eller Krøniker —hyppig paa Efterretninger om
de skandinaviske Folk. Disse Efterretninger er de ældste til
Nordens Historie. Men snart træder den indenlandske Tradition til.
Lyset falder ikke blot udenfra. Bedrifterne, de hyppige
Sammenstød med fremmede Nationer opøver Erindringen, giver Mindet
Stof, vækker den historiske Sans. Et bevidst historisk Liv
begynder, det visse Tegn paa, at en høiere Aandskultur har arbeidet
sig op, banebrydende for denne.
Man kan inden den Bevægelse, der førte nordiske Vikinger
udover saagodtsom hele den da bekjendte Verdens Have, udsondre
tre Stadier eller Perioder. Den første, da Vikingerne kun viser
sig med enkelte Skibe og til ubestemte Tider ved Englands,
Irlands, Frankriges eller Flanderns Kyster, gjør Landgang ved Kysten
og, saasnart de har plyndret en eller anden Bv, et eller andet
Kloster, atter vender tilbage til sine Skibe og seiler bort. Den
anden, da deres Herjetog antager en regelmæssig Karakter og
ligesom røber en bestemt Plan, da de sætter sig i Besiddelse af faste
Punkter ved de af dem hjemsøgte Kyster, hvor de overvintrer, og
hvorfra de behersker det omliggende Land i vid Udstrækning.
Den tredie endelig, da de, efterat Grunden er bleven forberedt ved
Aarrækkers uafbrudte Plyndretog og deres Masser er voksede til
det mangedobbelte, ikke længere indskrænker sig til at søge Bytte,
men optræder som virkelige Erobrere, nedsætter sig i de af dem
affolkede og forødede Landstrækninger eller opkaster sig til
Herrer over en gjennem lange Aarrækkers Lidelser bøiet og modløs
Befolkning.1 Hvad vi ved om Normannertogene i de to første
Perioder, er udelukkende hentet fra ikke-nordiske Kilder. Der
nævnes i disse en Række af nordiske Høvdinger, hvem der
tillægges alskens blodige Bedrifter, og som optræder i Egenskab af Førere
for store Vikingflaader; men naar man har troet at gjenkjende
1 Jvfr. Freeman, Norman Conquest, I. 44—46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
