Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
I)en norske Historie
enkelte af disse i bekjendte Sagnfigurer i vore egne Kilder, beror
dette kun paa en mere eller mindre løs Formodning. Mest
fremtrædende blandt de Søkonger, der nævnes fra Normannertogenes
blot herjende Tidsrum, er den frygtelige Hasting, som ved sin
utæmmelige Vildhed og rastløse Flakken om fra Kjst til Kyst og
fra Eventyr til Eventyr synes at være en Slags Personifikation af
Vikingaanden paa dens første Udviklingsstadium. Men denne
Hasting, som, hvorvel Sagnet har forstørret hans Billede og tillagt
ham fabelagtige Bedrifter, dog vistnok har været en historisk
Personlighed, omtales ikke, nævnes ikke i noget nordisk
Kildeskrift. I den tredie Periode derimod — den erobrende, nye
Biger grundlæggende — er vi ikke blot henviste til de irske,
angelsachsiske eller franko-galliske Kronister; nu træder ogsaa
den i vor egen Literatur bevarede Tradition til som en
nogenlunde sikker historisk Kilde. Olaf Hvite, Stifteren af det
normanniske Rige i Dublin, der oprettedes Aar 852 og holdt sig i
henimod halvfjerde Aarhundrede, er den første i udenlandske
Skrifter omtalte Vikinghøvding, der med Bestemthed gjenkjendes
i vore egne Sagaer;1 han hørte til den samme Æt, af hvilken
Norges første Enekonge, Harald Haarfagre, udgik. Og den
Landsforvisning, der drev Rangvald Mørejarls Søn, Rolf, ud paa hans
eventyrlige Bane, for at lade ham ende som Normandiets første Hertug
og den franske Konges mægtigste Vasal, falder allerede indenfor
det Tidsrum af Norges Historie, hvortil en i sine Hoveddrag
nogenlunde paalidelig og sammenhængende indenlandsk Tradition
rækker op.2
Saaledes kommer den vækkende Indflydelse tilsyne, som
Bedrifterne har øvet paa den historiske Sans, og saaledes er de
nordgermaniske Folk ved Vikingtogene gaaet over fra det
ubevidste, blot modtagende Liv til det bevidste og skabende.
Men ved Siden af disse Overensstemmelser mellem Vikingtogene
1 Munch, N. F. IL, I. S. U2.
2 Det Forsøg, som J. Steenstrup nylig har gjort, Indledning i Normannertiden,
S. 128—163, paa at omstøde denne Tradition, forsaavidt den paastaar Identiteten
af Gangerolf, Ragnvald Mørejarls Søn, og Bollo, Normandiets Erobrer, og
derimod at hævde Rigtigheden af Dudo’s Beretning om, at Rollo var en «dansk»
Kongesøn, er ikke faldt bedre ud end de tidligere Forsøg, der fra dansk Side er
bleven gjort i lignende Retning, og kan — efter hvad der allerede er bleven
bemerket derimod af G. Storm (i ((Aftenbladet» 1876, ogsaa særskilt aftrykt under Titel:
«Nordmænd eller Danske i Normandi?», «Nyt norsk Tidsskrift», 2det Hefte, S. 140 ff.)
og Konrad Maurer (Jena’er Literaturzeitung 1877) —, sættes ud af Betragtning.
Der er ikke længer Tale om historisk Kritik, naar man vil have Dudo anerkjendt
som den paalidelige og særlig i Hensyn paa nordiske Forhold velunderrettede
Forfatter, og naar man stiller Dudo’s helt igjennem romanagtige Fortælling om
Rollos Ungdomsskjæbner foran de norsk-islandske Kilders nøkterne og i intet
Punkt med de samtidige og fuldt paalidelige fremmede Kilder stridende
Beretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
