Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 83
Ideer. Thi, 0111 en saadan Indflydelse virkelig har fundet Sted, saa
har den ialfald kun været virksom paa en indirekte Maade; den
har kunnet fremskynde en allerede begyndt Udvikling, men
den har ikke givet denne en ny Retning eller indført nogen ny
og fremmed Tanke. Ragnaroksmythen viser sig overalt at staa i
den nøieste organiske Sammenhæng med de andre
nordisk-ger-maniske Myther; den er bygget op Træk for Træk ved Hjælp af
det ældre nationale Mythestof; alle Rollerne i den store Kamp
kan paa en Maade siges at have været forud givne eller
fordelte; den er Konsekvensen af hele den forudgaaende
mythisk-religiøse Udvikling.1 Og at denne Konsekvens blev draget med
slig Skarphed og Styrke, er unegtelig en Bedrift, — et Vidnesbyrd
om, hvorledes den ved Krigerlivet udviklede Viljekraft og
Frygtløshed har kunnet lede til en aandig Frigjørelse, der ellers kun
pleier at være Frugten af en dybere filosofisk Spekulation.
I Vikingtogenes Tidsrum er altsaa, netop paa Grund af dets
krigerske Karakter, den eiendommelig nordiske eller germaniske
Udvikling bleven kraftig fortsat. I denne Periode har
Germanernes nationale Aandsliv naaet frem til et nogenlunde klart og
fyldigt Udtryk i de mythiske Forestillinger, og i denne Periode ser
vi deres Betydning for den almene politiske Udvikling atter træde
frem, og det paa en mere umiskjendelig Maade end nogensinde.
Det ene hænger sammen med det andet. Det er i det
Foregaaende fremhævet, at, ligesom vi i Germanernes militære
Institutioner og Egenskaber finder deres nationale Væsen skarpest
betegnet, saaledes var det fornemmelig gjennem disse Egenskaber
og Institutioner, at de kom til at øve Indflydelse paa
Verdensudviklingen. Hvad der tilhører dem som deres Andel i
Grundlæggelsen af det feudale System, knytter sig saaledes nærmest til
Krigerfølget. Man har ofte overdrevet denne Andel; man har
været altfor tilbøielig til at forestille sig Feudalsystemet som en
umiddelbar af de germaniske Erobringer fremgaaet Indstiftelse;
men det kan ikke være tvivlsomt, at det gjensidige Troskabs- og
Forpligtelsesforhold mellem Lehnsherren og hans Vasaller har en
Sammenhæng med Følgeinstitutionen, saadan som den skildres
af Tacitus, og saadan som vi kjender den fra vore egne Kilder.
Og i dette gjensidige Forpligtelsesforhold bør man vel se
Systemets egentlige Livsnerve; det er derigjennem fornemmelig, at
Feudalismen kan siges at have banet Vei for en anden og høiere
Opfatning af Staten end den, der var raadende hos den antike
Verdens Folk. I de sydgermaniske Erobringer eller Rigsstiftelser paa
romersk Grund spillede imidlertid Krigerfølget kun en underord-
1 Hammerich, Om Ragnaroksmythen 115 //’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
