Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
I)en norske Historie
Folket herskende Religion paa den ene Side og de
poetisk-filo-sofiske Mythesystemer paa den anden ofte fjernet sig vidt fra
hinanden,1 og allerskarpest maatte denne Sondring blive, hvor
Krigerlivet, med sin Omflakken i fremmede Lande og sine hyppige
Rerørelser med fremmede Nationer, spillede en saa fremtrædende
Rolle som hos Nordboerne i Vikingperioden. Hvad der foreligger
i Eddaerne, tilhører en saadan aristokratisk Mythedigtning;
Forestillingerne om Gliderne og Gudelivet maa, i den Skikkelse, som
de her har antaget, være et Verk af Skalderne og væsentlig har
udviklet sig hos Vikingperiodens Krigerfyrster og deres Følger af
haandgangne Mænd.2 Idet disses Liv afspeilede sig i
Forestillingerne om Gudelivet, blev alle] de Modsætninger, hvortil de
oprindelige Myther indeholdt Spiren, til det yderste skjærpede og
fremhævede; Guderne blev rene Krigs- og Seirsguder (valtivar,
sigtivar) og undergivne Kampens Vilkaar, og de enkelte Kampe
samlede sig efterhaanden til en eneste stor. Det blev «allt til
atalt» (det blev altsammen for stridigt), derfor maatte der komme
en Afslutning, da alle de fiendtlige Magter mødte op og gjorde en
Ende paa Legen. Jo mere Modsætningerne fremhævedes under
Indflydelse af den rent krigerske Aandsretning, som Vikinglivet
affødte, desto nærmere rykkede Tanken om et Ragnarok, saa den
tilsidst blev Mythekredsens Midtpunkt og kom til at beherske de
religiøse og mythiske Forestillinger, indordnede dem under sig og
bestemte deres Udvikling. Denne Udvikling var en ensidig; den
strenge Koncentration af Mythestoffet til et sammenhængende Hele
med en dramatisk Afslutning maatte medføre, at Meget blev skilt
ud eller forkrøbledes i Veksten; man har ogsaa troet i Kilderne
at skimte hele Rækker af Myther, hvem den nyere krigerske
Opfatning af Gudelivet har trængt tilside, saa de ikke er komne
udover de første Antydninger,3 og selve Guderne maatte vedblive at
være «blege Skikkelser», efterat de engang var blevne indviede" til
Undergangen. Men denne Ensidighed har en Storhed og Kraft,
der giver Erstatning og mere end det for, hvad der saaledes er
gaaet tabt. — Det vil heller ikke kunne formindske vor Beundring
for den storartede Afslutning, som den norrøne Mythekreds har
faaet i Ragnaroksmythen, at man vistnok bør antage, at denne
Afslutning er kommet til under Indflydelse af kristelig-religiøse
1 Jvfr. M. Muller, Science of language, II. 413.
2 Se Henry Petersens Afhandling Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro i
Hedenold, Kjøbenhavn 1876, der giver gode Hidrag til Paavisning af et ældre
Stadium af Mytheudviklingen hos de skandinaviske Folk, paa hvilket Thor var
Hovedgud, og et yngre, der staar i Sammenhæng med Vikingtogenes krigerske
Be-va’gelse, og paa hvilket Odin blev Mythesystemets centrale Skikkelse.
3 T. Eks. Myther, der handler om Jordens første Opdyrkning. Se Uhland,
Mythus von «Thor» und «Odin» (Schriften zur Gesch. d. IJichtung und Sage, VI. B.J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
