Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den saak. a-ldre og yngre Jernalder i de skand, Lande. Vikingperioden 85
normanniske Feudalstat, saadan som den indrettedes af Wilhelm
Erobreren og hans nærmeste Efterfølgere, var Subinfeudationen
vistnok kjendt, inen ikke i den paa Kontinentet brugelige Form,
hvorved Dele af Riget unddroges Monarkens umiddelbare
Overhøjhed; enhver Vasal var Kronvasal, enhver var umiddelbar
forpligtet ligeoverfor den fælles Landsherre og denne ligeoverfor
ham. Paa denne Maade blev Personlighedsprincipet i den feudale
Organisation af Staten lagt saavidt bredt og sikkert, at det kunde
holde sig urokket gjennem Englands hele følgende politiske
Udvikling, medens det trængtes tilside i Frankrige og Tyskland. De
engelske Vasaller var retslig ligestillede og hver af dem Kronen
umiddelbart underordnet; derfor vedblev de at være Undersaatter,
men Undersaatter, hvis Forhold til den fælles Landsherre havde
Karakteren af en bestemt begrænset Forpligtelse. Derimod blev
dette Forhold i en dobbelt Henseende brudt i Frankrige og
Tyskland, hvorved igjen Veien banedes for de romerske Statsideers
Herredømme, idet paa den ene Side de umiddelbare
Kronvasaller blev saa mægtige, at de traadte i lige Linje med selve Kongen,
og paa den anden Side deres Undervasaller unddroges ethvert
Forpligtelsesforhold til denne. Det blev paa Grund heraf
uundgaaeligt, at det kom til en Krig paa Liv og Død mellem Kongen
og de store Vasaller, og denne Krig maatte, hvad enten dens
Udfald blev Vasallernes Tilintetgjørelse eller deres Ophøielse til
selvstændige Monarker, i ethvert Fald sprænge de Skranker, der
tidligere havde omgivet den fyrstelige Myndighed.
Saaledes førte Feudalismen i Tyskland og Frankrige først til
Anarki og siden til en streng monarkisk Centralisation, medens
den i England banede Overgangen til en parlamentarisk Styrelse.
Og saaledes kan den af Gange-Rolf grundede Ståt, ved sin mere
rent militære Organisation, siges at have fuldendt, hvad der var
begyndt ved de tyske Rigsstiftelser. Det var paa det politiske
Felt, at Normandiets skandinaviske Nybyggere kom til at spille
den mest betydningsfulde Rolle. I Religion, Kunst og Literatur
indskrænkede de sig til at gribe det engang grundlagte og føre
det energisk videre, at oversætte, bearbeide, uddanne
virtuosmæs-sigt og fremfor alt at udbrede en given Smagsretning. Hverken
deres Arkitektur eller deres Literatur har noget særdeles
fremtrædende originalt Præg: deres Bygningsstil er den sedvanlige
romanske, som de kun forbedrede i mindre væsentlige
Enkeltheder; deres Bomaner er fordetmeste brede Udførelser af Sagn
eller Digte, der er laante hos Kelterne; i begge Retninger lagde
de mere praktisk Dygtighed og smidig Tilegnelsesevne for Dagen
end Opfindsomhed. Men i Hensyn paa Politik og
Statsorganisa-tion har de skabt noget virkelig nvt. Det er fornemmelig ved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
