Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8(>
Den norske Historie
hvad dc har udrettet paa dette Felt, at den i sig selv saa
ubetydelige og af Samtiden neppe bemerkede Begivenhed, der gjorde
Gange-Rolf og hans Mænd til Herrer over en halvt forødet
Landstrækning ved Seinemundingen, er bleven en af de mest
epokegjørende i Europas nyere Historie. Det er derved, at denne
Begivenhed i en indre Forstand kan siges at have afsluttet
Viking-togene og at have givet dem deres historiske Forklaring, ifølge
hvilken de fremstiller sig som nødvendige Led i den store
Udvikling og ikke blot som Udbrud af en vild ødelæggende
Naturmagt.1
IV. DE NORDGEBMANISKE NATIONALITETEB: NORDMÆND,
SVEAR, GAUTER OG DANER
Sproggranskningen har godtgjort, at Skandinaviens germaniske
Befolkning, allerede forinden den bosatte sig i sine senere
historiske Hjemlande, var i Besiddelse af en ikke saa lidet
fremad-skreden Kultur. Derved alene kunde den ogsaa blive istand til
at udvikle sig under saa strenge Livsvilkaar som de, den nordiske
Natur frembyder. Et svagt Folk vilde have ligget under for dem;
de første Trin paa Udviklingens Bane kræver lettere ydre Vilkaar
for at tilbagelægges; men, naar Menneskene først har opnaaet en
vis Kulturgrad og er blevne rustede til at optage Kampen med
en haard Natur, vil denne Kamp, saalangt fra at kue dem,
mangengang netop bidrage til at staalsætte dem og gjøre dem fysisk
og aandigt sterkere.
Arkæologien, i Forbindelse med enkelte Vink i Historiens skrevne
Kilder, har godtgjort, at germaniske Stammer har været bosatte
i disse Lande idetmindste saa langt tilbage i Tiden, som vor nu-
1 A’. Maurer har i en Anmeldelse af nærværende Verk (Jena’er Literaturzeitung
1875, No. 5) udtalt sig mod den her antydede Opfatning af det skandinaviske
Elements Indflydelse paa de anglo-normanniske Rigsstiftelsers Karakter og
Udvikling, idet han henviser til Brunner, Die Entstehung der Schivurgerichte, og Stubbs,
Constitutional History of England. Han mener, med den sidstnævnte Forfatter,
«dass die älteren norwegisch-dänischen Heerzüge auf die Verfassungsgeschichte
Englands so gut wie gar keinen Einfluss geübt haben, und dass der Einfluss der
spateren normannischen Eroberung, soweit er überhaupt reichte, mehr ein
fran-zösischer als ein nordischer gewesen sei». — Det vil ikke her være Stedet til at
indgaa nærmere paa dette Spørgsmaal, som vistnok endnu er langtfra at være
tilstrækkelig belyst, og hvortil vi haaber at komme tilbage i en anden
Sammenhæng. Det tør vel hænde, at de Udtryk, hvori ovenfor Vikingtogenes Betydning
for Europas nyere Statsudvikling er bleven statueret, vil findes at være altfor
rummelige, og at det vil vise sig vanskeligt at godtgjøre i Enkelthederne det
skandinaviske Elements Indflydelse. Men det kan dog vel paa den anden Side
ansees som givet, endog uden direkte Bevis, at den paa Vikingflaaden raadende
rent-personlige og rent-militære Organisation ikke har været uden Virkning paa
den normanniske Lehnsstat, at Feudalsystemet hos Normannerne er bleven
modificeret ifølge denne Organisation, om ikke i Hensyn paa sine ydre Former, saa
dog i Hensyn paa sin Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
