Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
I)en norske Historie
ligheder, at nogle af disse Forskjelligheder er forsvundne i Tidens
Løb, medens andre har vundet Fasthed og er blevne Grundvold
for de i en historisk Tid fremtrædende nationale Adskillelser.1
Det er saaledes vistnok meget ubeføiet, naar man, under
Oppositionen mod den norske historiske Skoles Opfatning, har villet
have Adskillelsen mellem «Nordisk» og Tysk gjennemført med
den yderste Skarphed, har villet have det «Nordiske» betragtet
som et i historisk Henseende væsentligt og fyldigt Begreb,
medens det at lægge Vegt paa det særlig Norske, i Modsætning t.
Eks. til det Danske, skulde være at gjøre Væsen af
Udvortes-heder. Det maa udentvivl siges at røbe en uklar Opfatning af
Forholdene, naar man, især fra dansk Side, har bestræbt sig for
at henføre saameget som muligt af den i den islandske Literatur
bevarede Mythologi og Poesi til en Tidsalder, da der var
Nordboer, men endnu ikke Danske, Svenske og fremfor alt ikke
Nordmænd. Et saadant Stadium kan vel høre med i Systemerne, men
det har neppe nogensinde fundet Sted i Virkeligheden. Vil man
hævde det Fællesnordiske ligeoverfor det Norske, kommer man
med en ubønhørlig Konsekvens til at hævde det Fællesgermaniske
ligeoverfor det Nordiske, og Distinktionen mellen Tysk og Nordisk
drager paa ethvert Felt Distinktionen mellem Norsk, Svensk og
Dansk efter sig.
Tacitus omtaler Germanerne som delte i en Mangfoldighed af
Smaastammer og Stammeforbund og opregner Navnene paa en
hel Del af disse. De fleste af disse Navne, der maa have svaret
til visse Forskjelligheder inden Racen, forsvinder i den følgende
Historie; men andre Inddelinger optræde^ i deres Sted, der
knytter sig mere bestemt til Tysklands lokale Forhold, og som
har holdt sig indtil vore Dage. Saadan synes ogsaa Gangen at
have været i Racernes nationale Forgrening i Almindelighed.
Overalt, hvor vi kan følge et Folkefærd tilbage til en meget fjern
Oldtid eller til et meget primitivt Udviklingsstadium, finder vi
det delt i en Mangfoldighed af smaa Stammer, der hver for sig
opfattes som en Familje eller antages at stamme ned fra en
fælles Ætfader. Hver af disse Smaastammer udgjør i religiøs og
politisk Henseende et skarpt afsluttet Hele; til Gjengjæld kan de
større Grupper eller Forbund, hvori de oftest sees at have ordnet
sig, kun være løst sammenknyttede. Denne Samfundsorden
svarer til det helt eller halvt omflakkende Liv, da Agerbruget er
ukjendt eller kun spiller en underordnet Rolle. Den videre
fremadskridende Udvikling med faste Boliger og et ordnet
Agerbrug vil nu i Regelen medføre, at de større Grupper vinder
Fasthed, eller at der opstaar nye høiere Enheder, svarende til de
» Jvfr, M. Miiller, Science of language, I. 180, 191-92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
