Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordgernianiske Nationali teler
87
værende Tidsregning rækker, og at de i den lange Række af
Aarhundreder, som er forløbet, inden Nordens sikre Historie tager
sin Begyndelse, har vedblevet at udvikle sig og staaet i
mangeartede Forbindelser med andre, høiere civiliserede Folkeslag.
Denne Udvikling, der foregik under saa ganske eiendommelige
Livsvilkaar og Naturbetingelser, har efterhaanden paatrykt dem
et særegent Præg, hvorved de mere og mere adskilte sig fra sine
i Tyskland bosatte Stamfrænder og tilsidst kom til at staa som
fuldkommen fremmede ligeoverfor disse. Allerede i den ældre
Jernalder synes nogen Forskjel at være indtraadt mellem den
skandinaviske Folkegruppe paa den ene Side og den tyske paa
den anden; men denne Forskjel er dog endnu lidet iøinefaldende.
I den næste Periode derimod bliver Adskillelsen skarp og bestemt.
Den yngre Jernalder er helt igjennem eiendommelig for Norden,
og de skandinaviske Folk fremstiller sig nu i Hensyn paa Stil og
Smag, Skikke og sproglig Udvikling som en Verden for sig.
Paa den fællesgermaniske Kultur som Grundvold er saaledes
bleven bygget en fællesnordisk eller fællesskandinavisk. Men
samtidig med, at denne udsondrede sig som en særegen Gren af
Stammen, maa ogsaa inden den selv Divergenser have gjort sig
gjældende, — svarende til den mere almindelige i Modsætningen
mellem norrøn og sudrøn, fremgaaede af den samme
Udviklingens Lov, af hvilken denne fremgik, og derfor, ligesom denne,
stadig mere indgribende og mere betydningsfuld, jo længere
Udviklingen har naaet fremad fra det oprindelige fælles Udgangspunkt.
Naar den historiske eller sproglige Forskning opstiller et
fælles-germanisk og et fællesnordisk Stadium i den nationale og
sproglige Forgrening, maa man overhovedet vogte sig for at overføre
uden videre disse videnskabelige Abstraktioner paa Virkeligheden.
Der tales om et germanisk Stamfolk og Stamsprog, hvoraf den
tyske og den skandinaviske Nationalitets- og Sprog-Gruppe har
udgrenet sig; om et skandinavisk Stamfolk og Stamsprog, hvoraf
Dansk, Svensk og Norsk er fremgaaet; men det vilde vistnok være
urigtigt at tænke sig dette Stamsprog og Stamfolk som en Enhed
i strengeste Forstand, at tænke sig, at Forgreningen skulde være
foregaaet paa en saa regelmæssig trinvis Maade, at først har den
germaniske Stamme delt sig i Skandinaver og Tyskere, og saa har
dernæst Skandinaverne delt sig i Nordmænd, Svear, Gauter og Daner,
Tyskerne i Goter, Overtyske, Nedertyske etc. Det rimelige er, at
Forgreningen i de videre og snævrere Kredse har gaaet jevnsides,
og at den fremadskridende Udviklingsproces paa én Gang har
været en Samling og en Udsondring, — at paa den Tid, da
Skandinaverne adskilte sig fra Tyskerne, har der baade hos hine og
hos disse allerede fundets særskilte Mundarter og Stammeforskjel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
