Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordgernianiske Nationali teler
91
betragtet som noget senere opstaaet, idet de forestiller sig, at
ogsaa her Bebyggelsen og Samfundets oprindelige Ordning skulde
være foregaaet paa en lignende Maade og skulde have havt
en lignende Karakter som paa Island indenfor den sikre
historiske Tid.
Derimod findes i Norge (og visse Dele af det egentlige Sverige)
intet Spor af Landsbyvæsen. Her bestod den dyrkede Jord,
saalangt vi kan gaa op i Tiden, af særskilte, ofte vidt fra hinanden
liggende Gaarde, som hver var én Familjes fulde og ubeskaarne
Eiendom, medens i de Lande, hvor Landsbyer var almindelige,
Jorden mindre kunde siges at tilhøre den enkelte Jorddyrker end
den Forening af Familjer, der havde nedsat sig paa samme Sted
og i Fællesskab, efter en for hver enkelt bindende Ordning, brugte
det omkringliggende Agerland.
Dette Jordfællesskab har sin Oprindelse fra Tider, da
Agerbruget kun spillede en underordnet Bolle ved Siden af Fædriften,
og da en hyppigere Veksling af Opholdssteder var nødvendig for
de store Kvæghjorders Skyld, hvorved tillige paa hvert Sted et
Stykke Jord blev udlagt til midlertidig Dyrkning og fælles Brug
for de til den samme Flok hørende Familjefædre. Et saadant
halvt omstreifende, halvt bosiddende Liv omtales som
almindeligt hos Germanerne i de ældste Efterretninger, vi besidder om
dem, et saadant maa de have ført gjennem lange Tider, medens
de flakkede om i det østlige Europas vidtstrakte Slettelande. Og
dette Liv, hvortil de var blevne vante, som maatte frembyde en
stor Tiltrækning for et Folk paa deres Kulturtrin, hvorved det
urgamle, ved religiøse og Slegtskabs-Baand knyttede Samhold i
Stammens mindre Kredse bedst kunde bevares, har de ikke
opgivet saa snart, uden der, hvor ydre Forhold tvang dem dertil,
og til det har Samfundets endelige Ordning, efterat Agerbruget
var blevet Hovednæringsvei og dermed ogsaa en virkelig fast
Bosættelse var indtraadt, knyttet sig saa nær som muligt, idet de
mindre Flokke, der havde flyttet sammen ogsaa byggede sammen
og vedblev som før at dyrke og eie sin Jord i et vist Fællesskab,
om end den faste Nedsættelse medførte en større Selvstændighed
hos den enkelte Jorddyrker og en deraf flydende virkelig
Eien-domsret.
Saa langt fra altsaa, med Munch, at betragte Landsbyvæsenet
i Danmark og det sydlige Skandinavien overhovedet som en
Undtagelse fra Begelen, der ikke skulde kunne forklares uden ved at
antage ydre Omvæltninger, er det netop i denne Ordning, at vi
maa se det oprindelige og sedvanlige, medens de for Norge
eiendommelige agrariske Forhold fremstiller Undtagelsen, der behøver
en særskilt Forklaring. — Det ligger nær at søge denne Forkla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
