Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
I)en norske Historie
ring i Naturforholdene. Ogsaa i Tyskland, hvor
Landsbyforfatningen iøvrigt viser sig at have været saa dybt rodfæstet og saa
almindelig udbredt, er der visse Egne, hvor Jorden fra gammel
Tid har været fordelt mellem enkelte, indbyrdes uafhængige eller
dog kun ved det saakaldte «Markgenossenschaft» (d. e. Fællesskab
om Græsgange og Skog) forbundne Bondegaarde, og man er
nuomstunder enig om, at disse to Bebyggelsesmaader ikke bør
antages at have udviklet sig af hinanden, men at de har gaaet
jevnsides og været betingede af forskjellige lokale Forhold.1 I
Overensstemmelse hermed kan nu ogsaa Modsætningen mellem det
norske Odelsvæsen og det danske Landsbyvæsen forklares. Det
maa vistnok have gjældt om Germanerne i Norge som om de
øvrige Grene af Racen, at nemlig deres Agerbrug længe har været
indskrænket og kun spillet en underordnet Rolle ved Siden af
Fædriften.2 Men en saadan Overgangstilstand, hvorved det nomadiske
Samliv i Folkets mindre Kredse opretholdtes ved Siden af
Agerbruget, kan dog her vanskelig tænkes at have fundet Sted; her,
hvor Jorden kræver et saa anstrengt Arbeide for at give noget
Udbytte, var det lidet rimeligt, at den skulde dyrkes det ene Aar
for at lægges under Fæfod det næste; her, hvor det er sjelden at
støde paa større sammenhængende Strækninger af dyrkbar Jord,
og hvor Landet, inden Germanernes Indvandring, maa antages
saagodtsom overalt nedenfor selve Høifjeldet at have været
dækket af Urskog, kunde ikke en bymæssig Sambyggen af en Flerhed
af Familjer paa ét Sted være mulig, da det omliggende Land ikke
vilde frembyde tilstrækkelig Næring. Den faste Bosættelse maatte
her følgelig medføre en Opløsning af de patriarkalske
Familje-Grupper; enhver Familje maatte komme til at rydde for sig, bo
for sig og paa det sterkeste knyttes til den Grund, af hvilken den
selv ved Slegters Arbeide havde skabt et Hjem, og som den ikke
delte med nogen anden.
At nu Naturen i de skandinaviske Lande med sine skarpe
Modsætninger mellem Slette- og Fjeldland ogsaa paa en anden og
mere ligefrem Maade maa have bidraget til at fremkalde
nationale Divergenser inden disse Landes Befolkning, og det allerede
længe forud for deres sikre Historie, er noget, som det vil være
overflødigt nærmere at dvæle ved. Hvad der kan siges herom i
Almindelighed, er Sætninger, der indlyser af sig selv, men som
1 Waitz, Deutsche Verf.-Gesch., 2. Aufl. I. 108—9. «Nur in einzelnen Gegenden
Deutschlands, in einem Theil Westfalens, in den Gebirgen Süddeutschlands
lie-gen die Höfe getrennt. Es vvar das nicht in alterer Zeit allgemeine Sitte, die erst
später aufgegeben ward. Sondern es erscheint als Ausnahme, in der Gewohnheit
einzelner Völkerschaften wurzelnd, oder durch besondere Verliältnisse des Bodens
veranlasst.»
2 Munch, N. F. H., /. 1. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
