Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordgernianiske Nationali teler
93
man ikke altid har villet indrømme den tilbørlige Vegt, hvor
Talen har været om visse Mindesmerker af det nordiske Oldtidsliv.
— Det er bekjendt, at klimatiske og andre naturlige Forhold har
Indflydelse paa Taleorganerne og derigjennem paa Sprogene, der
altid vil antage en forskjellig Karakter i Hensyn paa
Lydforholdene hos Fjeldfolk og hos Slettefolk; men Sprogenes ydre
Beskaffenhed har igjen en Sammenhæng med de i Sproget nedlagte
Aandsfrembringelsers indre Væsen.1 Det er bekjendt og ofte nok
fremhævet, at Landskabskaraktererne afpræger sig i
Folkekaraktererne og de nationale Kulturer; denne Sætning vil man vel
endog nuomstunder snarere være tilbøielig til at overdrive end
til at miskjende. Og maaske har den desto mere Gyldighed, jo
længere man gaar tilbage i Tiden. Man kan sige, at Oldtidens
Mennesker i en vis Forstand savnede den Sans for Naturen, der i
vore Dage er bleven saa almindelig; de gjorde den ikke til
Gjenstand for noget Studium; men ubevidst har den maattet virke paa
dem, og maaske saameget mægtigere, fordi det var ubevidst. I
Eddadigtene t. Eks. findes faa eller ingen egentlige
Naturskildringer; men det kommer deraf, at Naturen og Menneskenes
Tanke-og Følelsesliv i disse som overhovedet i alle mythiske eller
my-thisk-heroiske Digte fremstiller sig saa inderlig sammensmeltet,
at det er umuligt at adskille dem; Naturen er i Grunden med
allevegne som den nødvendige Baggrund, og i enkelte Træk
bryder den da ogsaa frem saa klart og sterkt, at dens
eiendommelige Karakter altid vil være umiskjendelig, at det aldrig vil kunne
være til at tage feil af, om det er et Fjeldlands eller et Slettelands
Naturaspekter, der har inspireret Digteren og befrugtet hans
Fantasi.
Vi finder i Oldsagerne Vidnesbyrd om, at de skandinaviske
Germaner allerede fra de første Aarhundreder af vor Tidsregning
af har staaet i Forbindelse med Sydens og Østens mere
civiliserede Folk. Disse Forbindelser har i det store taget været fælles
for alle de skandinaviske Lande; men den forskjellige
Beliggenhed har dog ogsaa heri medført nogen Forskjel, der kommer
tilsyne i Jordfundene. De rent romerske eller halvromerske Sager
der særkjender den saakaldte ældre Jernalder, har været ulige
hyppigere fundne i Danmark og de gøtiske Landskaber end i
Norge og det egentlige Sverige. Det maa ogsaa paa Forhaand
formodes, at den sydlige Del af Skandinavien, efter sin
Beliggenhed, har staaet i livligere Forbindelse med de romerske Lande
1 «Erfahrung lehrt, dass Bergluft die Laute scharf und rauh, das flache Land
sie weich und blöd mache. Auf der Alpe herrschen Diphthonge und Aspiranten
vor, auf dem Blachfelde enge und dünne Vocalen, unter den Consonanten mediæ
und tenues.» — Grimm, Gesch. d. deutschen Sprache, II. 828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
