Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nordgernianiske Nationali teler
97
De mange Smaariger, som efterhaanden dannede sig paa de skotske
Øer og langs Irlands Østkyst, var væsentlig eller udelukkende
norske. Medens Forbindelserne med Tyskerne, Friserne og
Flæmin-gerne var eiendommelige for Danerne, var derimod
Forbindelserne med de rent keltiske Folkeslag i Skotland, Irland og Bretland
(Wales) i ikke mindre Grad eiendommelige for Nordmændene.
Dette kan ikke have været uden Betydning; det er et
Differenspunkt, hvorpaa der maa lægges megen Vegt.1
V. ARISTOKRATI OG KONGEDØMME HOS DE SKANDINAVISKE
FOLK OG NAVNLIG HOS NORDMÆNDENE
Vi har i Fylkes- og Heredsinddelingen fundet et Vidnesbyrd
om, at hvert af de skandinaviske Lande ved Germanernes
Indvandring blev befolket af en Flerhed af mindre Stammer. Denne
Inddeling hviler nemlig aabenbart paa en rent personlig, af de
territoriale Forhold uafhængig Grund. Ordet «Fylke» er afledet
af «folk», som man finder brugt ligefrem i Betydning af Strid
eller Slag, og som oprindelig maa have betegnet en Samling af
forbundne Krigerflokke (jvfr. «fylking», Slagorden, «fylkja», at
stille i Slagorden). Ordet «Hered» kommer af «herr», hvoraf
«herje» er dannet; men «Hær er hundrede», heder det i Snorre
Sturlassøns Lærebog i Digtekunsten; det vil sige: den oprindelige
Bemerkelse af Ordet har været et Antal af hundrede til Krig
opstillede og væbnede Mænd, og dermed stemmer det ogsaa, at til
Heredsinddelingen i Norge svarer i Sverige og andre germaniske
Lande en Inddeling i «Hundreder».2 — Som Grundenheden i dette
System af større og mindre Samfund maa udentvivl Fylket eller
Folklandet betragtes. Heredsinddelingen var bygget paa et
bestemt Talforhold og har saaledes fra første Færd en rent
udvortes Karakter, der udelukker Tanken om, at Herederne skulde
have været de engang selvstændige Grundorganismer, ved hvis
Sammenføining det videre Statssamfund efterhaanden har dannet
sig. Derimod synes Fylkeinddelingen at have svaret til Stammens
naturlige Forgrening i flere indbyrdes afvigende Underafdelinger;
den synes at have staaet i Sammenhæng med de Forskjelligheder
i Mundart og Levevis, der efterhaanden havde udviklet sig, og
maatte saaledes faa en dybere indgribende Betydning. Den synes
ogsaa i Regelen at have holdt sig mere uforandet end
Heredsinddelingen. Og fremfor Heredet, der altid betragtedes som en
Underafdeling af et større politisk Samfund, kunde Fylket være
1 Jvfr. Munch, N. F. H., I. 1. S. 412 ff., 436. Maurer, Bekehrung d. Noriv. St.,
I. 48—88, 120—150. Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i England,
Skotland og Irland.
2 Munch, N. F. H„ I. 1. 93-97.
7 — Sars : Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
