Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
I)en norske Historie
og var vel ofte et fuldkommen afsluttet, for sig selv bestaaende
Hele.1
Vi forestiller os altsaa, at en Række saadanne mindre «Folk»
har vandret ind i hvert af de skandinaviske Lande og taget det
i Besiddelse. Fra først af var de rimeligvis uafhængige eller
saagodtsom uafhængige af hverandre i politisk Henseende og
dannede maaske heller ikke i national Henseende nogen særskilt
Gruppe inden den større Kreds, hvortil de hørte. Men eftersom
Indflydelsen af de territoriale Forhold gjorde sig gjældende, er
de blevne knyttede nærmere sammen. Det løse Aggregat af
Stammer er blevet et organisk Hele, og heraf maatte nye politiske
Forbindelser fremgaa. Den videre folkelige eller nationale
Enheds-følelse har lidt efter lidt opløst eller svækket Samholdet i de
engere Kredse, mellem hvilke Landet oprindelig var delt, og
derved banet Veien for Dannelsen af Biger, der omfattede en hel
Nation eller, som det kaldtes, en hel Thjod.
Men denne Udvikling foregik ikke lige hurtigt og ikke paa
samme Maade i hvert af de nordiske Lande. Danerne, Svearne
og Gauterne omtales allerede i fremmede Kilder fra det 6te
Aarhundrede som samlede Folk og Biger; men ved Siden af dem
nævnes kun norske Stamme- og Landskabsnavne.2 Maaske har
dengang de norske Fylker intet Fællesnavn havt; saa meget synes
ialfald at være sikkert, at hos dem endnu paa denne Tid det
særegne ved Folkets og Landets enkelte Underafdelinger har været
mere fremtrædende end det fælles, medens det omvendte var
Tilfælde med Nabofolkene.
Ogsaa de nordiske Sagn, der stammer fra en forud for den
historiske Tid gaaende Periode og er blevne bevarede i danske
eller norsk-islandske Kilder, tyder paa, at Danerne, Svearne og
Gauterne har udgjort folkelige og politiske Enheder, længe før
Nordmændene blev det. Medens nemlig de særskilt norske
Oldsagn synes en Mangfoldighed af indbyrdes uafhængige Traditioner,
hvoraf nogle har hørt hjemme i én Bygd, andre i en anden, og
som dreier sig om en enkelt Helt eller om Hær- og Søkonger,
hvis Indflydelse ikke kan have strakt sig udover et enkelt Fylke
eller en enkelt Landsdel, har de danske og svenske Oldsagn mere
Karakteren af Nationalsagn, fælles for det hele Folk og
grupperede om en Række af Stolkonger eller Thjodkonger, der
fremstilles som det hele Lands Herskere. De særlig danske Oldsagn
knytter sig alle til Skjoldungernes Kongestamme, ligesom de
særlig svenske knytter sig til Ynglingernes, og disse Kongestammer
tilhører ikke mere den ene Del af Landet end den anden: Skjold-
’ Munch, N. F. //., I. 1. .97. Keyser, Norges Kets- og Statsforf., S. 1!iC> /’.
2 Nemlig hos l’rokop og Jordanis og i Iieomulfdigtet. Se ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
