Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme hos de skandinaviske Folk 99
ungerne er ikke en jydsk eller skaansk eller sjællandsk Kongeæt,
men en dansk, ligesom Ynglingerne er en svensk. I Modsætning
hertil hører de norske Sagnfigurer hjemme paa Vestfold eller
paa Hedemarken eller paa Hørdeland eller i Naumdalen og
ordner sig i flere forskjellige Grupper, der intet har med hinanden at
gjøre eller ialfald kun er forbundne paa en løs og udvortes Maade.
Ved den sikre Histories Begyndelse var endog Merkerne af en
oprindelig Stammeforfatning for en væsentlig Del udslettede i
Danmark; selve Navnet Fylke eller Folkland kjendtes ikke;
derimod var Landet delt i Sysler;1 men denne Inddeling har en
rent administrativ Karakter; Navnet viser hen til en allerede
virksomt indgribende Centralstyrelse, og derimod ikke, som
Fylkes-navnet, til Stammeadskillelsen og Selvstyrelsen i de mindre Kredse,
hvori Folket fra først af havde været delt. Vi ved, at
Sysselinddelingen eller Sysselnavnet ogsaa kom i Brug her i Norge,
men det var først, efterat den fra Enekongedømmet udgaaende
Administration fuldstændig havde overbygget den gamle
Stammeforfatning, nemlig i det 13de og 14de Aarhundrede, efterat Magnus
Lagabøters Lovverk havde fuldendt den norske Stats Udvikling.2
— Danmarks politiske Enhed fremtræder saaledes ved den sikre
Histories Begyndelse fuldt befæstet, og Kongedømmet, der
repræsenterede denne Enhed, udrustet med en Magtfylde, som det først
synes at have kunnet opnaa efter en gjennem lange Tider fortsat
Bestaaen.
Det hører til vor historiske Børnelærdom, at Gorm den Gamle
samlede Danmark og Erik Eymundssøn Sverige samtidig med, at
Harald Haarfagre underlagde sig de norske Smaariger. Denne
Fortælling har gaaet igjen indtil den nyeste Tid i Fremstillingerne
af Nordens Historie; men dens Upaalidelighed eller rettere
fuldkomne Grundløshed maa nu siges at være tilstrækkelig godtgjort.
Ingen ikke-nordisk Kilde kjender det ringeste til Smaariger i
Danmark eller ved noget om, at disse Smaariger skulde være
blevne samlede af Gorm. Ligesaalidt nogen dansk Kilde.
Derimod er de danske Kilder enige om, at Gorm intet merkeligt
udrettede. Historien om hans Virksomhed som Rigsstifter støtter
sig saaledes udelukkende til enkelte Steder i de norsk-islandske
Sagaer, der for en Del viser sig at være misforstaaede, eller som
dog skriver sig fra en saa sen Tid, at det vilde være urimeligt at
bygge noget paa dem, allerhelst da de staar i den bestemteste
Modsigelse med, hvad andre, i Hensyn paa danske Forhold, bedre
underrettede Kilder ved at fortælle.3 Paa lignende Maade for-
1 Jvfr. Dahlmann, Gesch. v. Danemark, I. Hl—145. J.E.Larsen, Saml. Skr.
Første Afd., I. 256.
2 Keyser, Retsforf., S. 209 ff.
3 Jessen, Undersøgelser til Nord. Oldhist., S. 38 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
