Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme hos de skandinaviske Folk
101
Overkonger eller Enekonger, der udgik fra ham, det nye Kige,
som de repræsenterede, maatte endnu kjæmpe en langvarig Kamp,
der fylder de første halvandet hundrede Aar af vor Historie,
inden det naaede frem til Jevnbyrdighed og fuld Anerkjendelse
ved Siden af de to andre, maaske mange Aarhundreder ældre
nordiske Riger.
Man kunde, til Forklaring heraf, antage, at de norske
Smaa-stammer fra først af har været delt i flere særskilte Grupper,
medens dette ikke var Tilfælde med de danske og svenske. Men
den rette Hovedgrund til Norges forholdsvis senere nationale og
politiske Samling maa dog altid, — ligesom Grunden til det
eiendommelige ved det norske Samfunds indre Anordning, — være at
søge i de særegne Naturforhold. De «Folk», hvori
Nordgermanerne oprindelig delte sig, maatte bedre bevare sin nationale og
politiske Selvstændighed i et Land, hvor hvert Fylke udgjorde et
skarpt begrænset Hele med sit særegne Naturpræg, end i Lande,
hvor Naturen ikke har opdraget saadanne skarpe Grænser, til
hvilke hin oprindelige Inddeling kunde støtte sig.
Man kunde mene, at de for Norge eiendommelige Forhold,
idet de forsinkede Folkets nationale og politiske Ening, tillige
forsinkede dets Udvikling i Almindelighed; man kunde være
til-bøielig til at betragte den her fremhævede Forskjel mellem de
nordiske Folk som et Vidnesbyrd blot og bart derom, at det ene
stod tilbage for det andet i almindelig Kultur, som et Vidnesbyrd,
ikke derom, at da gik forskjellige Veie, men derom, at de gik
fremad med større eller mindre Hurtighed paa den samme Vei.
Og en saadan Opfatning har virkelig ogsaa været gjort gjældende.
Men den kan tilbagevises med gode Grunde og slaaende Eksempler.
Baade det fælles og det særegne har sin Betydning og Berettigelse
i Udviklingen; det gaar ikke an at fremhæve ensidig det første
som det progressive Element. Smaastammernes Forening til
Riger og Nationaliteter var en Følge af den fremadskridende
Udvikling; men at denne Samling gjennemførtes paa et tidligere
Stadium hos det ene Folk end hos det andet, hvorved det for de
engere Kredse særegne tidligere blev afbrudt i sin Vækst og havde
mindre Evne til Modstand, det kan ikke gjælde som noget
ubetinget Fortrin. Et Folks nationale eller politiske Samling frigjør
i visse Retninger nye Kræfter og Evner hos Folket, men andre
Kræfter stanses netop derved eller afbødes i sin Udvikling. Et
Folk kan gaa fremad i Kultur, dets Aandsliv kan udfolde den
rigeste Blomstring, om det end ikke er politisk samlet eller har
naaet frem til en sterk og fuldt bevidst national Enhed, — dette
viser noksom Grækernes Eksempel; men det er klart, at den indre
Splittelse maa give Aandslivet en anden Retning, en anden Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
