Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
I)en norske Historie
rakter end den, det faar hos Folk, der tidlig er blevne
samlede.
Hvad nu Norge angaar, da er der hverken i Oldsagerne eller
i de historiske Kildeskrifter noget, som giver Grund til at
formode, at det ved den historiske Tids Begyndelse eller i de forud
for den historiske Tid gaaende Perioder skulde have staaet
tilbage for Nabolandene i Hensyn paa almindelig Kulturudvikling.
Oldsagerne viser, at Norge fra de ældste Tider, i hvilke der
overhovedet med Sikkerhed kan være Tale om en germanisk
Befolkning i Skandinavien, har deltaget paa samme Maade og i det Hele
i samme Grad i de samme Kulturforbindelser som de øvrige
skandinaviske Lande. Maaske havde Danmark (og Gautland) et
Fortrin i sin Beliggenhed, saalænge Handelsveiene væsentlig gik
tillands og de betydningsfuldeste Paavirkninger kom sydfra, over
Tyskland. Men i Vikingtiden, der fremfor nogen anden blev den
store Gjærings- og Udviklingsperiode for Nordgermanerne,
forandredes Forholdet. Nu var det saalangt fra, at Norge laa
fjernere fra de store europæiske Kulturcentrer end enten Danmark
eller Sverige, at snarere det omvendte var Tilfælde. Gjælder det
om Skandinavien i Almindelighed, at Havet er allstedsnærværende,
saa gjælder det dog uden Sammenligning mest om Norge. Den
uendelige norske Kyststrækning med den næsten
sammenhængende Skjærgaard fra Gautelvens Udløb og lige op til Finmarken,
med de mange trygge Havne indenfor og selve Storhavet udenfor,
var vel fremfor nogen anden Del af de skandinaviske Lande
skabt til et Hjem for Vikinger, og Arkæologien har kun stadfæstet,
hvad der paa Forhaand maatte synes sandsynligt, naar den viser
os de for Vikingperioden eiendommelige Gravhauge og Jordfund
saa overordentlig talrigt repræsenterede rundt hele denne Kyst.1
Ingensteds kan Vikinglivet have udviklet sig paa en saa fri og
karakteristisk Maade som her, og ingen skandinavisk Stamme
kan være bleven saa tidlig vant til at færdes paa Havet eller saa
fortrolig med Sølivet som Nordmændene. Vi ved, at det var dem,
som først af alle Folk drev det til i regelmæssige Farter at
be-seile selve det aabne Ocean, og vi kan derfra slutte tilbage. De
har over Havet havt en snar og aldrig lukket Vei til
Vesteuropas mere civiliserede Lande, og fra Vikingtidens Begyndelse
i det 8de Aarhundrede, maaske endnu længere tilbage, maa de
have staaet i Forbindelse med disse Lande.
Sveriges Beliggenhed kunde, som før berørt, give Grund til at
formode, at Svearne ikke i samme Grad som de øvrige
skandinaviske Nationaliteter har havt Del i den Udvikling, der var en
Følge af de store Søtog, og denne Formodning støttes ved, hvad
1 Man se Fortegnelsen i Nicolaysens Norske Fornlevninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
