Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
117
er bleven forøget. Men dette hænger sammen med en hel indre
Omdannelse af Samfundet, der er begyndt længe forud, og det
kan neppe være tvivlsomt, at Forholdet i Sagaperioden var et
ganske andet. Selve Ordet «byggja», «bygsla» om Leie af Jord i vore
gamle Love tyder paa, at den store Masse af Landets Jordbrugere
i Oldtiden var Leilændinger. I samme Retning peger den
sammenligningsvis store Udførlighed, hvormed i disse Love
Forholdet mellem Jorddrot og Leilænding er behandlet, fremdeles den
Omstændighed, at Gaardenes Størrelse i Norge, saa langt op i
Tiden som det er muligt at naa, angaves, ikke som i andre Lande
efter Udstrækning (saa og saa mange Dages Pløieland t. Eks. eller
Tønder Land), men efter Landskylden, hvilket synes at
forudsætte som Regel, at Jordegodset var Gjenstand for Bortleie.1 I
Frostathingsloven2 bestemmes det om Tylftereden, at man til den
skulde opnævne «haullda xij or fylki eöa bændr. hina bezto ef
eigi eru haulldar til»; ligeledes om Settereden,3 at man til den
skulde opnævne «haulda vj, eöa bændr hina bestu, ef egi eru
haulldar til». Det forudsættes altsaa her, at det kunde have sine
Vanskeligheder at opdrive 12 eller 6 Høider i et helt Fylke; men
heraf synes det dog at fremgaa, at Hølderne maa, i
Sammenligning med nyere Tiders Odelsbønder, have udgjort et overmaade
indskrænket Antal.4 Og var dette Tilfælde i det trettende
Aarhundrede, har det vel ikke mindre været Tilfælde i det niende;
de Grunde, der bidrog til at samle og fastholde Jordegodset paa
enkelte mægtige Besidderes Hænder, havde nemlig utvivlsomt været
virksomme længe forud for den sikre Histories Begyndelse, og de
maa vel endog have gjort sig gjældende i langt høiere Grad i
Stammeforfatningens Tid, end efterat det norske Rige var bleven
oprettet.
Her vil endnu være et Spørgsmaal at besvare. Den
almindelige og gamle Arveregel saavel i Norge som i de øvrige
skandinaviske Lande var, at hele Arveladerens Formue skulde deles
mellem hans Sønner. Hvorledes har det, naar en saadan Regel
stod ved Magt, kunnet undgaaes, at de mægtige Høldsætter
gjennem en fortsat Udstykning selv undergrov Grundlaget for sin Rang
og Indflydelse i Samfundet, saa at de, trods de Midler, som Lov-
1 Munch, N. F. II., IV. 2. 666.
2 IV. 8.
3 xv. ir.
4 Wilda, Strafrecht der Germanen, S. 343, mener, at Hølderne ikke kan have
været en «Adelsklasse», da der var en vis Præsumtion for, at man hørte til
Høl-dernes Klasse, og anfører som Bevis herfor den Bestemmelse i den ældre
Bjarkø-ret, Kap. 47, at i Kjøbstad skulde alle tage lige Ret, nemlig Høldsret. Men den
personlige Ret var Maalestokken, hvorefter Bøder for forskjellige Legems- og
Eien-domsfornærmelser bestemtes, og det kunde, efter de for Kjøbstaden
eiendommelige Forhold, være rimeligt, at denne Maalestok her blev en for alle fælles og
tillige at den blev en forholdsvis høi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
