Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
119
Adelens Vedkommende Besiddelsen af politisk Magt eller
Udsigten til at opnaa den. Grunden til hin Modsætning mellem
Udviklingen i Frankrige og England var, at den franske Adel siden
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede var udestængt fra det
politiske Liv, at dens Bettigheder havde en blot økonomisk eller
ydrekonventionel Karakter, medens Adelen i England var et
Aristokrati og Besiddelsen af Bigdom og udstrakte Jordegodser for den
var den materielle Basis for en politisk ledende Stilling. Deri
havde de engelske Adelsætter en moralsk Spore til at holde sine
Jordegodser samlede, til at bevare og udvide den økonomiske
Grund for deres adelige Forrang, som virkede ganske anderledes
kraftigt end alle de Forskrifter om Substitutioner og
Primogeni-tur, alle de Friheder og økonomiske Fordele, hvorved den
franske Lovgivning havde søgt at betrygge Adelen i dens Besiddelse
af Grunden. Men dette har nu ogsaa Anvendelse paa Forholdene
i Norge i den her omhandlede Periode af Landets Historie. I
Spidsen for hvert af de smaa Samfund, mellem hvilke Landet
var delt, stod Høvdinger, der var i arvelig Besiddelse af Betten
til at lede den offentlige Retspleie og Gudstjeneste; men disse
Høvdinger støttede igjen sin Indflydelse til de mest ansete Bønder i
Fylket eller Herredet (Storbønderne, Hølderne) og delte sin Magt
med dem. Høldsætterne udgjorde et Slags lavere Adel (gentry), en
Underskov, der omgav det egentlige Aristokrati’s Stammer og
beskyttede dem. Det var Konføderationer af herskende Familjer,
hvis Magt beroede paa nedarvet Bet og Anseelse, men tillige
betingedes af, at de ogsaa i økonomisk Henseende holdt sig i
Spidsen, at de kunde udfolde størst Pragt, leve paa den fornemste
Fod o. s. v. De havde heri en Spore til at bevare sine
Jordegodser saavidt muligt samlede, der, saalænge Fylkesforfatningen
endnu nogenledes stod ved Magt, har overbalanceret Indflydelsen
af en Lovgivning, der fastsatte som almindelig Regel lige Deling
mellem en Arveladers samtlige Sønner. Naar en af de politisk
raadende Herser eller Høider efterlod sig flere Sønner, men ikke
tilstrækkeligt Jordegods til at forsørge dem alle paa en
standsmæssig Maade, da har vel i Begelen ingen Deling fundet Sted.1
Sønnerne har vedblevet at bo sammen, eller en enkelt af dem
har overtaget Arvegodset, medens de øvrige har søgt ud i Verden
for at gjøre sin Lykke paa anden Maade; Familjens aristokratiske
Mennesket selv, uafhængigt af de Organer, som man ser udføre de forskjellige
Livsfunktioner, en central og usynlig Kraft, som er selve Livets Princip.
Forgjæves synes Organerne at virke som før; alt tæres hen paa en Gang og dør, naar
denne livgivende Flamme slukner.» L’Ancien Régime et la Revolution p., 173—74.
1 Gulathingslovens og Frostathingslovens Bestemmelser om Udskiftning af
Odelsjord mellem Arvingerne tyder paa, at en slig Udskiftning ikke har været
Hegel, men kun fandt Sted, forsaavidt Medeierne ønskede det. G. L. Kap. 27, 882,
F. 1.. XIV, 4. Jvfr. Munch, X. F. IL, I. 1 S, IIS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
