Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
I)en norske Historie
Traditioner har afholdt dem fra at etablere sig selvstændigt, naar
de ikke kunde gjøre dette uden ved at opgive den af Familjen
engang erhvervede Hang, eller at grunde nye Linjer, naar de
maatte skjønne, at disse vilde synke tilbage iblandt den menige
Almue. Og medens saaledes det hos enkelte mægtige Ætter
samlede Jordegods langtfra blev udstykket i den Grad, som man
skulde have formodet efter de gjældende Arveregler, har disse
Ætter i sin politiske Indflydelse og sin engang erhvervede
økonomiske Overlegenhed besiddet et Middel til at forøge sine
Eien-domme paa andre, mindre heldige eller mægtige Ætters
Bekostning, hvilke ganske vist ogsaa er bleven benyttet i sin fulde
Udstrækning, saa at Bevægelsen gjennem lange Tider snarere maatte
gaa i Retning af en stadig større Ophoben af Jordegods paa
enkelte Hænder end omvendt.
Naar vi i det foregaaende har fremhævet som den væsentlige
Adskillelse mellem de skandinaviske Folk paa den Tid, da deres
sikre Historie begynder, at den norske Samfundsorden havde en
langt mere udpræget aristokratisk Karakter, end enten den
svenske eller den danske: vil dette maaske vække Forundring hos de
fleste, der er nogenledes fortrolige med vor nyere historiske
Literatur. Det vil synes en ny Opfatning, er det ogsaa i en vis
Forstand. De enkelte Kjendsgjerninger, hvortil den støtter sig, har
selvfølgelig længe været kjendt, og om dem er der for det meste
heller ingen Tvivl. Men disse Kjendsgjerninger har ikke været
sammenstillede, eller man har ikke draget Konsekvenserne af dem.
Forsaavidt en almindelig Betragtning har været gjort gjældende
af de norske Samfundsforhold i Oldtiden, sammenlignet med
Nabolandenes, har den endog snarest gaaet i en modsat Retning.
Forfatningen i de uafhængige norske Fylker er bleven betegnet
som en rfemoA-ra//sÅ–patriarkalsk.1 Man er gaaet ud fra, at den
havde en meget primitiv Karakter, endog mere primitiv end den
samtidige Forfatning i Sverige og Danmark; man har betragtet
dette som et Fortrin, der skulde hænge sammen med Folkets
ublandede nordgermaniske Herkomst; men jo mere primitiv, desto
mere demokratisk. Man har talt om «Folket» som den egentlig
raadende Statsmagt i det gamle Norge, og til «Folket» er bleven
henregnet baade Herser og Høider, saa det flk et Udseende af, at
Kongedømme paa den ene Side og en ensartet demokratisk Masse
paa den anden stod ligeoverfor hinanden. — Ifølge en af Munch
og Keyser oftere fremsat Mening var det Danmark (tildels ogsaa
Sverige), der i den ældste historiske Periode havde en sterkt
udpræget aristokratisk Stats- og Samfundsforfatning, medens et mere
rent Demokrati skulde have hersket i Norge. Denne Forskjel
1 Se t. Eks. Keyser, Norges Hetsforf., S. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
