Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aristokrati og Kongedømme Iios de skandinaviske Folk
127
betegnet enten noget ubetinget Fortrin eller nogen ubetinget
Underlegenhed ligeoverfor de andre skandinaviske Folk, men en
eiendommelig Udvikling, der har sine Skyggesider saavelsom sine
Lyssider.
Ved at forblive splittet i mange Smaastammer, længe efterat
Nabofolkene var forenede til større Monarkier, udsattes Norge for
store Farer og maatte bestaa langvarige Kampe for at hævde sin
politiske og nationale Selvstændighed. Den talrige Klasse af Ætter,
der under Stammeforfatningen havde hævet sig til suveræn
Myndighed, var for stolt og selvraadig til at indordnes under
Stats-enheden og den dermed følgende nye Tingenes Orden; det kom
paa Grund heraf til en Hække af voldsomme Brydninger mellem
Monarki og Ættearistokrati, og i disse Brydninger ser vi Folkets
Kraft efterhaanden blive oprevet, saa det trængte en lang Hvile
ovenpaa, medens Nabofolkene ved en jevnere Udvikling blev istand
til at fortsætte sit historiske Liv uden Afbrydelse.
Paa den anden Side: den Frihed, det offentlige Liv, som
Tacitus skildrer hos Germanerne, og som vi gjenkjender i vore egne
Sagaers Fortællinger, var paa det nøieste knyttet til den gamle
Stammeforfatning og maatte, for en stor Del ialfald, forsvinde
med denne. Det repræsentative System var ukjendt hos
Germanerne som hos Oldtidens Folkeslag overhovedet; det er en
Opfindelse, som tilhører den nyere Tid, og som først kunde blive
anvendelig ved den nye Tids mere fuldkomne politiske Dannelse.
Paa Thingene hos vore Forfædre, som hos de øvrige germaniske
Folk, mødte alle Herredets eller Fylkets frie Mænd eller kunde
ialfald møde og afgive sin Stemme. Men et offentligt Liv under
saadanne Former var kun muligt, saalænge Selvstyrelsen bevaredes
i de engere Kredse, hvori Folket fra først af var delt. Et
Herreds, et Fylkes, et Gau’s frie Bønder kunde møde sammen og
diskutere sine fælles Anliggender, men ikke et helt Riges. Den
frie Jorddyrker kunde have en selvstændig Mening om
Spørgsmaal, som hørte til hans nærmeste Kreds; men naar det gjaldt
at træffe Forføininger, som angik en hel Nation, maatte han føie
sig fremmed; her kom han forlangt udover sine dagligdagse
Interesser. Det fulgte altsaa med Nødvendighed af
Smaastammer-nes Samling til større politiske Enheder, at de frie Mænd i
Almindelighed trængtes tilbage i en blot og bar privat Tilværelse,
at Kongen og hans Tjenestemænd, hvoraf efterhaanden en ny
Adel dannede sig, forskjellig fra det gamle Fødselsaristokrati og
uden dettes dybt befæstede Sammenhæng med Folket, blev det
offentlige Livs udelukkende Bærere, at Staten deltes mellem
Kongemagt og Stændermagt.
Det var i denne Henseende et ustridigt Fortrin, at Stamme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
