Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(5 Den norske Hisftorie
mest ansete eller mest formaaende Ætter; ogsaa deres Magt maatte
jo for en væsentlig Del bero paa Styrken af deres nærmeste
Omgivelser; men at de, ligesom de norske Konger, skulde i Valget af
sine Tjenestemænd have været enten faktisk eller retslig bundne
til at holde sig inden en bestemt indskrænket Kreds af Ætter, at
de mest lønnende og ærefulde Poster i Kongens Tjeneste ogsaa
her, som i Norge, skulde have været en omtrent arvelig
Besiddelse for en saadan Kreds af Ætter: derpaa tyder intet, tvertimod,
der er Tegn, som peger i en modsat Retning, som lader os
formode, at her, som i det frankiske Rige under Merovingerne, Mænd
af lav Æt kunde opnaa de høieste Værdigheder i Kongens Tjeneste
og derved blive ansete og mægtige.1
Det kan endelig tilføies, at de Vidnesbyrd om en ulige
Fordeling af Jordegodset, der udledes af de ældste norske Loves
detaillerede (og for Bygselmændene meget ufordelagtige)
Bestemmelse om Jordleie, heller ikke synes at gjælde Nabolandene.
Hverken de danske eller svenske Love er saa udførlige i dette
Kapitel.2 For Danmarks Vedkommende har det været antaget,
— og efter Landsbyforfatningens Væsen visselig med fuld Føie, —
at Leilændingsforholdet kun forekom sjelden gjennem hele den
her omhandlede Periode;3 derimod har der fundets mange smaa
Selveiere; Jorden har været nogenlunde jevnt fordelt; og dette
gjælder vistnok ogsaa Sverige, medens det omvendte øiensynlig
var Tilfældet i Norge.
Vi kan altsaa gjentage med fuld Sikkerhed: det norske
Samfund var ved den historiske Tids Begyndelse det mest
aristokratiske inden den skandinaviske Folkeverden; Norge var de store
Ætters Land katexochén. Hermed er ingenlunde et mere
primitivt Udviklingsstadium betegnet: dette vil være klart af det
foregaaende; det oprindelige germaniske Samfund, saadan som det er
bleven skildret af Tacitus, kan hverken siges at være aristokratisk,
monarkisk eller demokratisk, men at indeholde Spirerne til en
Udvikling i enhver af disse Retninger.4 Heller ikke dermed er
’ Se Kolderup-Rosenvinge, Grundrids, S Xot. a. — De kongelige «Brytjer» i
Danmark svarede til de saakaldte Aarmænd i Norge; det var Mænd af lav Byrd,
der oprindelig var satte til at bestyre Kongens Gaarde rundt om i Landet, men
til hvem efterhaanden ogsaa hans Ombud i Hensyn paa Betspleie og
Skatteindkrævning overdroges. Brytjerne i Danmark hævede sig til Magt og Anseelse,
medens Aarmændene i Norge vedblev at være Gjenstand for Høvdingers og
Storbønders Ringeagt, — et Vidnesbyrd om, at det i førstnævnte Land var Forholdet
fil Kongen, der havde størst Betydning, medens det i Norge var Byrden, der
gjaldt mest.
2 Se Brandt, Brudst., S. 67. Jvfr. med. K.-Rosenvinge, Grundrids, S 51, Larsen,
Saml. Skr:, I. 492 f., Stemann, Retshist., S. 533.
3 Dahlmann, 1. 170. Estrup, Om Livsfæstet, Dansk hist. Tidsskr., IV. 261.
4 Guizot, Hist. d. 1. civ. en Fr.: «II n’y a (a: hos Germanerne), ä proprement
parler, point d’institutions libres, ni monarcliiques, ni aristocratiques, mais
seule-ment le principe auquel elles se rapportent le germe d’oii elles peuvent sortir».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
