Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
har dannet en særskilt Afdeling inden den nordgermaniske Stamme
og allerede forud var sammenknyttede ved et religiøst og retsligt
Fællesskab, der siden vedblev at holde sig.
Man vil saaledes neppe have Ret til at betragte de ved den
sikre Histories Begyndelse tilværende Foreninger af liere Fylker
om en fælles Lov og et fælles Hovedthing som Vidnesbyrd om
en Bevægelse, der førte imod national Enhed, og hvorved
alle norske Stammer lidt efter lidt og paa en jevn Maade vilde
være blevne samlede under en fælles Styrelse. Alligevel var der
dog i dem givet et naturligt Udgangspunkt for Statsdannelser,
som gik udover Stammeforfatningen. Et Thing, en Lov, hvorom
liere Fylker var forenede, maatte komme til at nyde en fortrinlig
Anseelse, og denne maatte af sig medføre, at ogsaa de
tilgrænsende Fylker sluttede sig til eller inddroges under Forbundets
Indflydelse. Om dette Forbund end havde Karakteren af en
Konføderation mellem selvstændige Smaastater, saa var dog i den
videre Kreds en Mulighed for Udvikling af en sterkere
Regjerings-myndighed end den, der kunde opnaaes inden den snævrere. Og
om der end fra først af kun tilkom Forstanderen for
Hovedtemplet og Hovedthinget en blot og bar Æresforrang mellem de
forbundne Fylkes- og" Herredshøvdinger, saa kunde dog denne
Æres-forrang i en ærgjerrig og dygtig Æts eller Mands Haand lettelig
gaa over til en Overhøihed, hvorved igjen Overgangen var banet
fra et Statsforbund til en Forbundsstat eller en virkelig
Stats-enhed.
Men i disse Forhold synes snarere en Grund at have været beredt
for tre norske Riger end for et. De naturlige Grænser mellem det
nordenfjeldske, søndenfjeldske og vestenfjeldske Norge er saa skarpe,
at det synes lidet rimeligt, at en lignende jevn Udvikling som den,
der kunde tænkes at have villet forene Fylkerne i den enkelte
Del af Landet til et større Hele, ogsaa skulde have ført til at
knytte politiske, retslige og religiøse Raand, der omfattede det
hele Land.
Hver af disse Norges naturlige Hoveddele synes tillige forud
for Oprettelsen af et norsk Rige at have udviklet sig paa en i
mangt og meget eiendommelig Maade. Fylkerne omkring
Thrond-hjemsfjorden laa noget afsides; de udgjorde en Verden for sig,
ligesom de svenske Folkelande omkring Målaren, og de har neppe
i samme Grad som det øvrige Land taget Del i det i
Vikingperioden begyndte gjærende Liv. Derimod var baade i de
vestenfjeldske og de søndenfjeldske Kystfylker (Viken) alle Betingelser
tilstede for en tidlig og sterk Udvikling af Søfarten, og disse
Fylker stod vistnok allerede længe forud for den sikre Historie i
livlig Forbindelse med Udlandet gjennem Handel og Vikingtog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
