Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
137
sit særegne Hovedthing, der holdtes paa Øren en Maaned forud
for Thinget paa Frosten, og som førte Navn af «allsherjarf)ing»
ligesom de svenske Folklandes fælles Hovedthing. Det ligger nu
nær at antage, at dette engere Forbund har været Kjærnen, hvorom
den videre Forening er dannet, og at ogsaa her en blot og bar
Udvidelse i Tidens Løb er gaaet over til at gjælde som en
Grundlæggelse. Maaske skyldes det Haakon Adalstcinsfostres
Foranstaltning, at Raumsdalen, Nordmøre, Naumdalen og Haalogaland
sluttede sig til den thrønderske Fylkesforening, eller maaske er
denne Tilslutning af ham bleven yderligere ordnet og befæstet;
men Thrøndernes fælles Lov (£>rændalög) maa have været til
længe forud. Og saaledes har der efter al Sandsynlighed baade
i det Nordenfjeldske, Vestenfjeldske og Søndenfjeldske bestaaet
Foreninger af liere Fylker, der var sammenknyttede ved et
retsligt og religiøst Fællesskab, som ikke skyldes nogen enkelt
Konges Virksomhed, men har været Frugten af en spontan Udvikling.
Denne Udvikling formaar vi vistnok ikke at følge i det Enkelte;
det synes imidlertid rimeligst at antage, at Fællesskabet har staaet
i Forbindelse med en oprindelig Stamme-Enhed, eller at det er
opstaaet derved, at et enkelt Fylke har delt sig i flere, at det ene
Fylke saa at sige er vokset ud af det andet. Blandt Navnene paa
de tre Fylker, der ifølge Egils Saga var fælles 0111 Gulathinget,
nemlig Hørdafvlke, Sygnafylke og Firdafylke, er det kun det
førstnævnte, for hvilket et oprindeligt Stamme- eller Folkenavn synes
at ligge til Grund, Sygnafylke og Firdafylke derimod er ikke
Stamme-, men kun Landskabsnavne; her er det Indbyggerne, som
har faaet Navn efter Landskabet, ikke omvendt.1 Naar vi nu
finder, at disse tre Fylker var fælles om Hovedthinget paa Gulen i
Hørdafvlke, ledes vi til at antage, at de alle tre har været
bebyggede af Hordernes Stamme, at de oprindelig har udgjort ét Fylke,
men at dette ved en stigende Befolkning har delt sig i flere, eller
at Sogn og Fjordene har været Udbygder fra Hørdeland, der
efterhaanden har opnaaet politisk Selvstændighed, medens dog
Moderfylket har bevaret en fortrinlig Anseelse og dets Thing har
vedblevet at være Hovedthing for samtlige af Horderne bebyggede
Landskaber. Ogsaa Thrøndernavnet synes, ligesom Hørdenavnet,
at være et oprindeligt Stammenavn, der ikke er laant fra
Landskabet,2 og heraf tør det maaske sluttes, at de 8 thrønderske
Fylker engang har udgjort ét, eller ialfald, at de «Folk», der nedsatte
sig omkring Throndhjemsfjorden, allerede forud for Nedsættelsen
1 «Firdafylke» betyder Fjordfylke; «Sogn» er oprindelig Navn paa Fjorden og
antages at betyde en trang Fjord; derefter er Folkenavnet Svgninger dannet.
Munch, N. F. H., I. 1. 81.
2 Det udledes af «Jjröask», at trives. Munch, l. c., S. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
