Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
I)en norske Historie
op. — I det Throndhjemske laa Bygderne nærmere sammen og
grupperede sig mere naturligt om et fælles Midtpunkt end i nogen
anden Del af Landet, saa at her i visse Maader synes at have
været de bedste Betingelser for Udviklingen af en politisk
Organisation, som efterhaanden kunde samle det hele Folk under sig.
Men disse Bygder synes, som før anført, kun at have taget en
forholdsvis mindre Del i Vikingtogenes krigerske Bevægelse; der
er endog Grund til at formode, at Kongedømmet, som opstod helt
fra nvt af eller befæstedes ved denne Bevægelse, var ukjendt i
Thrøndelagen ved den historiske Tids Begyndelse,1 og
Kongedømmet var det nødvendige Organ for en udover Stammeforfatningen
gaaende virkelig Rigsstiftelse. — I Fylkerne vestenfjelds har
Forholdet vistnok paa en Maade været det omvendte af, hvad det var
i Thrøndelagen. Disse Fylker med deres Mangfoldighed af Øer
og vidtstrakte Kyst ud mod det aabne Hav, tversoverfor og i
ringe Afstand fra rige og velbefolkede Lande, frembød de
gunstigste Betingelser for Vikingvæsenets Udvikling. Her er ogsaa
Sagn om berømte Søkonger fra den heroiske Periode stedfæstede,
og her nævnes ved den sikre Histories Begyndelse en Række af
Konger, ikke blot saadanne, der raadede for Skibe og Krigsfolk,
men virkelige Fylkeskonger, der havde Land at styre. Men her
er paa den anden Side Landet saa udstykket, de enkelte Bygder
saa smaa og saa vidt adskilte, at af denne Grund vanskelig et
større sammenhængende Rige kunde opstaa, med Kraft til at
lægge de øvrige under sig. I det søndenfjeldske Norge derimod
synes de naturlige og historiske Betingelser for et saadant Rige
at have været bedst forenede. Oplandsfylkerne frembød, ligesom
det Throndhjemske, brede, sammenhængende Storbygder, mellem
hvilke der fra urgammel Tid bestod en lignende Thingforening
som den, der forbandt de thrønderske Fylker. Og i de
tilgrænsende Kystlandskaber maa Handel og Søfart allerede tidlig have
opnaaet en høi Grad af Udvikling. Navnlig har vistnok Vestfold
(omtrent det nuværende Jarlsberg og Laurviks Amt) da, som i
vore Dage, været et Hjem for djærve og foretagsomme Sømænd.
Vestfoldinger nævnes udtrykkelig i fremmede Kilder blandt de
Vikingskarer, som i det 9de Aarhundrede herjede Frankrige,2 og
her laa, i det nuværende Thjølling Prestegjeld, ved en Arm af
Laurviksfjorden, der skjærer sig ind mod Vest og frembyder en
god Havn, Kaupangen i Skiringssal, der synes at have været
Norges ældste berømte Handelsplads, og hvorom Gaardsnavnet
Kaupang endnu minder. Skiringssal omtales allerede i Kong Ælfreds
Beretning om Haalogalændingen Ottars Reiser, og paa en Maade,
1 Norsk Hist. Tidsskrift, II. S. 232.
2 Munch. N. F. IL, I. 1. 424.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
