Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
141
der viser, at det paa den Tid har været et Midtpunkt for
Samfærdselen i de nordiske Lande, og at der herfra var Seilads ligetil
Norges nordligste Fylke og Slesvig (Hedeby) ved Sydgrænsen af
den nordgermaniske Folkeverden, hvorfra igjen sterkt besøgte
Handelsveie førte over Østersøen opad de østeuropæiske Elve til
Grækenland og Orienten. Her fandtes, ifølge gamle Sagn, en høit
anseet Helligdom, hvorhen Folk søgte sammen til aarlige
Offerfester fra hele Viken, og her vidner endnu en Mængde Gravhauge
og Spor af store Stensætninger om Stedets fordums Betydning.1
I denne Egn, hvor Vikingtogene og den livlige Handel med
fremmede Folkeslag maa have bragt Rigdom og en høiere
Kultur, fremstod den Kongeæt, der skulde grundlægge det norske
Rige og give den Følelse af Samhørighed, der forbandt
Stammerne mellem Gautelven og Haalogalands nordligste Grænse, et
politisk Udtryk.
Kongerne af denne Æt kaldte sig Ynglinger og udledede sin
Herkomst fra de gudebaarne Uppsalakonger, som man kan se af
Snorres Ynglingasaga, der igjen er grundet paa Skalden Thjodolf
den Hvinverskes genealogiske Digt, Ynglingatal, hvoraf mange Vers
anføres. Thjodolf sammensatte dette Digt for Halfdan Svartes
Brodersøn, Ragnvald med Tilnavnet «heiöumhærri», i hvis
Tjeneste han synes at have været, inden han blev Harald
Haarfagres Hofskald. Ætten var da kommen til stor Magt og
Værdighed; den havde stillet sig op jevnsides med Svea- og
Danekon-gerne, og for at godtgjøre dens Adkomst til en saadan Plads var
et langt og fornemt Stamtræ en aldeles fornøden Ting. Her kunde
Hofskalderne hjælpe, der var hin Tids Lærde, og til hvis Fag det
hørte at kjende gamle Sagn og Genealogier. Om det nu er
Thjodolf, som først har istandbragt den Kombination, hvorved den
vestfoldske Kongeæt udledes fra Yngve-Frey og de uppsalske
Ynglinger, eller om den er ældre, kan være uvist; men saa meget
synes ialfald sikkert, at Stamtavlen i Ynglingasaga, hvorved Harald
Haarfagres Forfædre føres fra Uppsal til Vermeland, derfra til
Oplandene og saa ned til Vestfold, ikke kan gjælde som Historie,
men viser sig istandbragt ved en Sammenkjedning af forskjellige,
rimeligvis fra først af ganske uafhængige Sagn- og Slegtgrupper.2
Paa Vestfold laa Ættens gamle Gaarde og Begravelsespladse
Borro og Gejrstad — og den berømte Helligdom i Skiringssal, til
hvilken Mindet om disse Konger øiensynlig er knyttet, og Vestfold
var det Bige, hvormed Halfdan Svarte, den første sikre historiske
1 Munch, i Langes Tidsskrift for Literatur, IV. 101 ff. Nicolaysen, Norske
Fornlevninger, S. 199-200.
2 Munch’s Afhandl. Om de vestfoldske Konger, i Langes Tidsskr. IV; N. F. II.,
I. 1. 292-94, 351,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
