Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
145
(lerske Fylker; Sommeren derefter vandt han Naumdølafylke og
Haalogaland; den næste Sommer Nordmøre og Raumsdal;
Sommeren derefter Søndmøre og Firdafylke. Men saa gik der tre
Aar (eller vel rettere fire, naar man ser hort fra hans Ophold i
Fjordene, for at fuldende dette Fylkes Underkastelse, Sommeren
efter det andet Slag ved Solskel), i hvilke han sad stille i
Trondhjem, og i hvilke der herskede fuldkommen Fred i Landet. I
alle disse Aar har han rustet sig til Kampen mod de tre
sydvestligste Fylker.1 Han drog sammen Skibe, heder det, og stevnte
Folk til sig rundt fra hele Landet. Men skjønt han paa denne
Maade fik en stor Hær sammen, formaaede dog Hørderne,
Rygerne og Egderne at stille en slig Modstand mod ham, at
Sammenstødet blev det haardeste, der endnu havde fundet Sted, og
fik en Berømmelse som det store Vendepunkt i Landets Historie.
Hvad der gav disse Fylker en slig Rang og krigersk Evne, var
udentvivl deres Forbindelse med Landene vesterpaa. Fra Norges
sydvestlige Kyst er der kun ét eller et Par Døgns Seilads over
til Hjaltland; derfra øines Orknø, og fra Orknø er der igjen et
kort Havstykke over til Syderøerne. Disse Øer, der er omflydte
af farlige Havstrømme, syntes som skabte til Opholdssteder for
en Sørøverbefolkning, og her havde ogsaa talrige Skarer af
norske Vikinger slaaet sig ned; herfra havde de udbredt sig videre
sydover, navnlig langs den irske Øst-Kvst, vundet Besiddelser og
stiftet en saa at sige sammenhængende Bække af Smaariger, medens
de stadig opretholdt Forbindelserne med Hjemmet.
Vore Kilder har bevaret mange Træk, der kan give en
Forestilling om, hvor udbredte og sterkt befæstede disse Forbindelser
maa have været forud for Harald Haarfagres Optræden. Om den
sognske Herse Ketil Flatnef er det fortalt, at han — uvist naar,
men rimeligvis ved samme Tid som Hafrsfjordslaget,2 — af Harald
blev sendt til Syderøerne for at tage disse Øer i Besiddelse i
Kongens Navn. Saa ganske godvillig har han nu neppe
overtaget denne Bestilling. Og vist er det, at han, da han var
kommen til Sj’derøerne, optraadte ikke som Haralds Sendemand,
men som uafhængig Høvding. Dette kunde han saameget bedre,
som han allerede længe forud havde knyttet mægtige
Forbindelser i Landene vesterpaa. En af hans Døtre var gift med den
norske Konge i Dublin Olaf Hvite; deres Søn var Thorstein
Raude, som i Forening med Orknøjarlen Sigurd underlagde sig
hele det nordvestlige Skotland, og som allerede maa have været
en voksen Mand, da Slaget i Hafrsfjorden fandt Sted; en anden af
hans Døtre var gift med Helge Magre, Søn af en irsk Kongedatter
1 Om Tidsregningen se Gudb. Vigfussons Afhandling, Safn t. S. Isl., I. 211.
2 G. Vigfusson, Safn t. S., Isl. I. 221.
10 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
